"EU koordinerer jagt på papirløse migranter"

Mandag den 13. oktober startede europæisk politi en to ugers fælles koordineret jagt på tusindvis af papirløse migranter.

Operationen har fået navnet ‘Mos Maiorum’ og betyder, ifølge internationale medier, at op mod 20.000 politibetjente vil patruljere ved grænseovergange, togstationer, busdepoter og på europæiske motorveje for at få fat i papirløse migranter.

Den massive politioperation er koordineret mellem 25 europæiske lande og EUs grænseagentur, Frontex. ‘Mos Maiorum’ har til formål at finde, tilbageholde og deportere op mod 10.000 papirløse migranter.

EU-myndigheder erklærer, at operationen er nødvendig for at bekæmpe netværk af menneskesmuglere og samle information om smuglernes ruter.

Men rettighedsgrupper for migranter kalder ‘Mos Maiorum’ inhuman. Direktør, Karl Kopp for »European affairs« i den tyske organisation ProAsyl har til Al-Jazeera blandt andet kaldt operationen en tydelig »anti-flygtninge operation«

Læs artiklen»EU launches operation Mos Maiorum« hos Al-Jazeera

Han mener ikke, at der er nogen som helst tvivl om, at det er migranterne operationen er rettet imod.

Over 50 mio er på flugt

Der er ikke nogen præcis statistik over papirløse migranter i EU, men et uofficielt estimat er mellem 150.000 - 450.000 mennesker.

Og i modsætning til den politik, som de europæiske lande fører på flygtningeområdet, så anslås det, at der lige nu er 51 mio mennesker på flugt. Det højeste antal af flygtninge siden Anden Verdenskrig.

Det var organisationen Statewatch, der offentliggjorde dokumentet fra det Europæiske Råd, hvor operationens formål blev beskrevet. Ifølge dokumentet er operationen med en række koordinerede politiaktioner, sat i verden for at svække den organiserede kriminalitet, der knytter sig til »illegal immigration.

Se det officielle dokument om operation »Mas Maiorum« hos Statewatch

Fortsættelse af diskriminerende EU-praksis

Men ifølge flygtningeorganisationer handler operationen om, at anholde det højest mulige antal migranter, samt bidrage til en dehumanisering og en undertrykkelse af disse.

Ifølge bloggen »the melting pot« er samme fremgangsmåde brugt i tidligere operationer i EU-regi, under navne som Aerodromos, Aphrodite og Perkunas.

Læs mere på »the melting pot«

På bloggen beskrives, hvordan alle operationerne har som udgangspunkt, at understrege det »farlige« ved migrationsstrømme, hvor det at være migrant på forhånd defineres som at være illegal.

Tesen er, at de lovgivningsmæssige kontrolforanstaltninger, såsom tilbageholdelse og undertrykkelse på den måde kan legitimeres.

Ifølge bloggerne har den gigantiske politioperation således det formål, at fastslå opfattelsen af migranten som en offentlig fjende, og derved legitimere masseanholdelser og deportationer.

Spoler den racistiske kampagne

Danske aktivister deler de internationale organisationer og bloggeres synspunkt.

– Ikke nok med at Mos Maiorum kriminaliserer migration og migranter, det vil også forårsage raceprofilering fra dansk politis side. Erfaringerne fra den svenske Reva-kampagne, som også har til formål at tilbageholde migranter uden papirer, har vist sig klart, at jage minoritets-grupperinger i samfundet, siger en dansk aktivist fra gruppen No Borders til Projekt Antifa.

Læs artiklen »Protester i Sverige mod Reva« hos Projekt Antifa

Hun opfordrer desuden til at dokumentere politiets metoder, samt medvirke til, at de ikke kan gennemføre operationen.

– Vi opfordrer alle til at holde øje med politiets adfærd og på alle måder spolere den racistisk funderede kampagne.

Se interaktivt kort over, hvor politiets aktioner.

Se Facebook begivenheden informera papperlöse om Mas Maiorum