13. september 2010

Weekendens aktiviteter

Den kommende weekend byder på en række aktiviteter der er relevante for aktive antifascister, blandt andet to demonstrationer og et valg.

Den kommende weekend byder på en række aktiviteter. Allerede fredag formiddag har Klimakollektivet, der var med til at arrangere protesterne mod Cop15 i december, indkaldt til solidaritets-manifestation ved den russiske ambassade.

Det sker i forbindelse med at to russiske antifascister i halvanden måned har siddet fængslet på en række voldsomme sigtelser, efter en demonstration rettet mod rydningen af et stykke skov, der skulle vige for en ny motorvej.

Manifestationen foregår foran den russiske ambassade på Østerbro. Der er samling og fælles gåtur derhen klokken 10.00 fra Østerport Station.

Se facebook-event

Dagen efter er det så i Jylland det går ned. Klokken 12.00 har SUFs lokalafdeling i Herning kaldt til protestdemonstration mod Dansk Folkepartis landsmøde, der foregår i weekenden i Messecenter Herning. Demonstrationen starter på Torvet i Herning, og går ud til kongrescentret. Demoen går under parolen: "Kærlighed til folket - demonstration for mangfoldighed". Alle deltagere opfordres til at medbringe larm!

Se facebook-event

Søndag er det så dagen, hvor den svenske befolkning går til stemmeurnerne, og skal afgøre om Sverigesdemokraterne, et dybt racistiske parti med tætte historiske bånd til militante nazigrupper, skal i parlamentet. Vi krydser fingre for at de ikke får succes - og opfordrer alle til at tjekke Expos hjemmeside, der dækker Sverigesdemokraternes valgkamp intensivt.

Besøg Expo.se