13. maj 2010

Vild demonstration mod det fascistoide iranske regime

Den iranske ambassade på Østerbro, blev i dag angrebet af vrede demonstranter. Det sker efter henrettelsen af fire politiske fanger i Iran, heraf fire kurdere.

Der blev protesteret imod det iranske regimes henrettelse af fem politiske fanger.

Der blev demonstreret foran Irans ambassade på Svanemøllevej i dag, torsdag. En større gruppe af primært kurdere og iranere, protesterede imod henrettelsen af fem politiske fanger, som måtte lade livet i søndags.

Demonstrationen udviklede sig, da ca. 30 vrede demonstranter forsøgte at trænge ind på ambassaden, og knuste nogle ruder i bygningen. Politiet brugte hunde og knipler imod demonstranterne, hvoraf fire blev anholdt.

Henrettelserne i Iran

Fire af de myrdede var medlemmer af den kurdiske organisation Partiya Jiyana Azad a Kurdistanê, PJAK, (Partiet for et frit liv i Kurdistan). Den femte var medlem af Tondar, en borgerlig oppositionsgruppe, der også bekæmper det iranske regime.

Henrettelserne fandt sted i et berygtet torturfængsel i hovedstanden Teheran, hvor de fem sad fængslet, uden at have fået en fair rettergang. Sagens stærkt politiske karakter, understreges af et af PJAK-medlemmernes sidste ord, sagt af den kurdiske feminist Şîrîn Elemhulî:

"De ville have mig til at fornægte, at jeg er kurder. De tilbød mig et samarbejde. De sagde, at de ville afblæse henrettelsen, hvis jeg samtykkede. Men jeg afslog."

Şîrîn Elemhulî måtte altså dø for at være født som kurder.

Det fascistoide iranske regime

Det berygtede iranske præstestyre, kaldes jævnligt et fascistisk diktatur, af dets politiske modstandere. Det er svært at benægte, at der er klare fascistoide træk ved det iranske styre.

Her opridses enkelte af regimets politiske kendetegn:

Total mangel på demokrati og borgerrettigheder. Godt nok er Iran officielt en republik, med folkevalg til parlamentet og præsidentposten. Landets øverste myndigheder, den åndelige leder og diverse præsteråd, er dog ikke på valg. Ved sidste præsidentvalg udbrød store uroligheder, pga. regimets valgsvindel.

Iranske arbejderes løn- og arbejdsforhold bestemmes af arbejdsgiverne, dvs. staten og de private virksomheder. Fagforeningsaktivister fængsles og/eller myrdes, strejker og 1. maj demonstrationer forbydes. Denne form for påtvungen klassesamarbejde, kaldes korporativisme.

Kvinder er ved lov underlagt mandlig kontrol og frataget mange rettigheder. F.eks. har kvinden pligt til at stå seksuelt til rådighed for manden, i et ægteskab, ellers kan han straffe hende. Hvis kvinden har sex uden for ægteskabet, kan manden dræbe hende, eller hun kan straffes med stening. Mænd har samtidig ret til fire koner. Prævention og abort er forbudt. I retssager tæller en kvindes vidneudsagn kun for 50% af mænds. Osv.

Homoseksualitet og såkaldt homoseksuel adfærd er ulovligt. Regimet har adskillige gange straffet homoseksuelle med døden.

Oppositionsgrupper er forbudt. Kun islamiske institutioner er tilladte. I det kurdiske mindretal (ca. 5 mio.) er der bred opbakning til uafhængighedsbevægelsen, der kræver et frit Kurdistan. Mange af kurderne er endvidere erklærede socialister. Af disse årsager er kurderne ikke populære hos det iranske regime. Pt. afventer 16 kurdere deres dødsstraf, i iranske fængsler.

Læs mere:

Om iranske arbejdere, regimet, iransk Kurdistan og kvindeundertrykkelse

Om Kurdistan

Billeder fra demonstrationen ved den iranske ambassade

Irans ambassade forsøgt stormet, Modkraft 13.05.2010