9. september 2011

Unge sverigedemokrater vil demonstrere i Malmö

Sverigedemokraternas ungdomsforbund, Sverigedemokratisk Ungdom (SDU), planlægger en march igennem det centrale Malmö i midten af oktober.

De seneste gange Sverigedemokraterna har vist sig i Malmö er de blevet mødt af omfattende modstand.

Demonstrationen er den foreløbige kulmination på en kampagne hvor det nye parlamentspartis ungdomstropper har gennemført demonstrationer i en række af Sveriges største byer.

Indkaldelsen kommer samtidig med at svenske Expo har afsløret, at SDU’s lokale leder Robert Vahlgren har en fortid i Blood & Honour, og desuden deltog i en nynazistisk 1. maj demonstration sidste år.

Demonstrationen den 15. oktober er indkaldt med start på Gustav Adolfs Torg og skal gå til Triangeln - hvilket i København ville svare til strækningen fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen.

Allerede nu står det klart at de unge racister vil blive mødt af protester. Så snart der foreligger mere konkrete detaljer bringer Projekt Antifa dem naturligvis videre til læserne.

Se Expos artikel om SDU-lederen