23. februar 2014

Efter Euromaidan: Fare for øget fascistisk indflydelse

Billederne af de voldsomme kampe i Kievs gader er for længst gået verden rundt, men langt fra alle ved, at en stor del af de ukrainske demonstranter er fascister. Vi tegner her et billede af hvem disse fascister er, hvad der giver dem deres styrke i gaderne i Kiev lige nu, og en vurdering af, hvad fremtiden bringer.

Siden den 21. november 2013 har Ukraine, og især Kiev, været ramt af en bølge af protester, der i januar eskalerede, og tog en voldelig drejning, blandt andet som følge af politiets hårdhændede metoder. De seneste dage, særligt fra den 18. februar, har budt på meget voldsomme sammenstød, og i skrivende stund meldes op mod 100 mennesker dræbt i kampe mellem politi og hovedsagligt fascistiske aktivister. En vurdering fra en gruppe antifascister fra ukrainsk AFA lyder, at op mod 30% af demonstranterne har tilknytning til en fascistisk organisation. Kampene er nu foreløbig stoppet, efter en fredsaftale er blevet indgået, og præsident Viktor Yanukovych afsat.

Protesternes oprindelse

Protesterne startede fredeligt som en bevægelse kaldet Euromaidan (navngivet efter Uafhængighedspladsen i Kiev). Hovedfokus var at få genoptaget forhandlingerne om en associeringsaftale med EU, efter daværende præsident Yanukovych og Ukraines regeringen i efteråret 2013 fravalgte denne, til fordel for et tættere samarbejde med Rusland. Rusland, der tidligere havde kontrollerede Ukraine via Sovjet-systemet, søger i dag at vinde indflydelse over en lang række af de tidligere Sovjet-stater via told-aftaler, ikke ulig de vi har i EU. Kritikere af EU mener omvendt, at de vesteuropæiske lande og USA uretmæssigt blander sig i konflikten, for at styrke deres position overfor Rusland.

I løbet af konflikten har demonstranternes krav udviklet sig, og handler i dag om en mere generel kritik af ex-præsident Yanukovych og hans regering, som demonstranterne anklager for at være korrupt, uduelig og pro-russisk. Samtidig lyder en kritik af, at oppositionen var ikke til at komme på banen med kritik af Yanukovych. I skrivende stund er Yanukovych blevet afsat af Ukraines parlament, og samtidig er Julia Timosjenko (oppositionens spidskandidat til præsidentembedet) blevet løsladt efter 7 års fængsel.

Det er endnu uvist hvilken drejning udviklingen tager, men foreløbig er planen, at der den 25. maj skal være præsidentvalg. Frem til da vil landets parlament fælles regere, med parlamentsformanden som midlertidig præsident.

Svoboda: Fra marginaliseret nazi-gruppe til Ukraines 4. største parti

Aktivister og ledere fra partiet Svoboda, det ukrainske fascistparti, og forskellige paramilitære fascistiske grupper begyndte ganske tidligt at spille en stor rolle i protestbølgen og ifølge mange kilder, har de fra januar 2014 haft hovedrollen i at organisere og eskalere volden fra demonstranternes side.

Svoboda opstod i 1991 som en nazistisk organisation i kølvandet på Sovjetunionen sammenbrud. Organisationen blev registreret som et parti i 1995 under navnet Det Social-Nationalistiske Parti i Ukraine. Partiet brugte nazistiske symboler (eksempelvis Wolfsangel-runen) som logo og lagde på ingen måde skjul på deres nazistiske ideologi. For ti år siden, i 2004, skiftede partiet leder til Oleh Tyahnybok – og samtidig også stil.

Demonstranter med Wolfsangel-runen som armbånd optræder på mange billeder fra de ukrainske protester. Her et eksempel på Maidan-pladsen, Kiev.

Inspireret af blandt andet Front National i Frankrig forsøgte partiet at rydde op i dets nazi-image for at få vælgermæssig succes. Partiet skiftede navn til Svoboda (frihed) og skiftede nazi-logoet ud med en hånd der laver et modificeret victory-tegn, med de tre miderste finger stikkende op, i stedet for Victory-tegnets to.

Ideologisk har Svoboda dog ikke ændret kurs. Anti-semitisk og anti-russisk propaganda blandet med tung nationalisme, foragt for demokratiet og racisme er brændstoffet i Svoboda-motoren. Partiet hylder de ukrainske paramilitære styrker der kæmpede sammen med nazi-Tyskland mod Sovjet under Anden Verdenskrig. Svoboda bliver ofte sammenlignet med partier som Jobbik og Golden Dawn.

Svoboda er derved gået fra marginal nazistisk gruppe i 90’erne, til et parti der prøver at rydde sit image op ved efter årtusindskiftet. Ved parlamentsvalget i 2007 fik de dog kun under 1% af stemmerne, men herefter ændrede tendensen sig, og til regionalvalget i 2009/2010 fik de succes i det vestlige Ukraine, for så ved parlamentsvalget i 2012 at opnå deres hidtil største succes ved at få 10.44% af stemmerne og blive Ukraines fjerde største parti.

Internationalt har Svoboda udover de to nævnte partier forbindelse til den samme række af ultra-nationalistiske og fascistiske europæiske organisationer som de. Svoboda samarbejder således med fascister fra Forza Nuova og NPD. Partiet deltog også i ”Vision Europa” i Stockholm i sommeren 2013, en konference arrangeret af Svenskernes Parti. Svoboda har også observatørstatus i Alliance of European National Movements, der har BNP fra Storbritannien, Jobbik fra Ungarn, det National Demokratiske Parti i Bulgarien og italienske Tricolour Flame som de bærende kræfter. Under urolighederne besøgte også svenske Nationell Ungdom partiet i Kiev. Den voldelige nazistiske organisation, Ukrainske Patrioter, der blev startet i 1999 var indtil 2004/2005 den paramilitære gren af Svoboda (dengang det Social-Nationalistiske Parti i Ukraine), men selvom Svoboda officielt brød med Ukrainske Patrioter, har de to organisationer kørt et parløb lige siden og samarbejder både officielt og uofficielt. Dette er en af årsagerne til, at partiet har kunne markere sig så kraftigt på gaden under urolighederne. Endnu en organisation der har været særdeles aktiv sig er Pravyi Sektor, eller Højre Sektor, en mere radikal højrefløjsorganisation, der som Svoboda har rødder i nazisme, men modsat Svoboda ikke har forsøgt at tage afstand hertil. Denne gruppe er, modsat Svoboda, ikke opstillet som parti.

Man kan spørge sig selv, hvorfor netop de stærkt højreorienterede partier får så relativt stor succes. En af forklaringer er blandt andet Ukraines mørke fortid som Sovjet-republik. Ifølge fascisme-forskeren Andreas Umland opstod der i 1990’erne en særdeles favorabel situation for de ukrainske nationalistiske partier. Både grundet tomrummet efter Sovjet, men også fordi de havde været tvunget til at leve i det skjulte frem til Sovjets mere moderate perestroika-periode, hvor efterretningstjenesterne lempede presset på den type partier.

Blev protesterne styret af højrefløjen?

Det korte svar er; nej, men på ingen måde fyldestgørende. Situationen i Ukraine har været problematisk i lang tid, og der er ingen tvivl om, at noget ville ske før eller siden.

I protesterne og kampene fandt man både højrefløj, venstrefløj, og folk der bare var vrede, med ingen anden agenda end kravet om en lysere fremtid. På den måde kan fascisterne og højrefløjen ikke stå til ansvar for alle protester og voldsepisoder, men det tyder dog på, at disse grupper har været centrale i at opildne til mere radikale protestformer og vold. Protesterne har desuden givet de fascistiske organisationer mulighed for at hverve nye folk, særligt fordi oppositionspartierne kritiseres af mange for, ikke at gøre nok. En ukrainsk venstrefløjsaktivist beskriver overfor Motkraft.net, at et parlamentsvalg i skrivende stund ville give en nationalistisk og autoritær højrefløjen magten, selvom venstrefløjen også er blevet styrket under protesterne. Det faktum at Svoboda og lignende partier og grupper rent faktisk var til stede på gaden i en mere officiel form, vil uden tvivl give dem en stor del positiv omtale, modsat den øvrige opposition, der er blevet beskyldt for at holde for meget igen.

For mere læsning henviser vi til de i artiklen fremhævede links. Læs også en længere redegørelse fra en gruppe ukrainske syndikalister her.

Har du en twitter-konto kan det i høj grad anbefales af følge hashtag #Ukraine og #Euromaidan.