10. september 2013

Tysk politi efterforsker ny nazibombe-sag

Tysk politi gjorde i sidste uge et meget opsigtsvækkende fund, da de efter et tip ransagede fire nynazisters lejligheder i det vestlige Tyskland. Politiet fandt og konfiskerede ikke bare en fuldt funktionel bombe, men også modelfly, der angiveligt skulle bruges til at fremføre bomben.

Myndighederne i Freiburg siger til Associated Press, at nynazisternes mål med ”bombeflyet” var at ramme en venstreorienteret gruppe. Politiet tilføjer yderligere at der er tale om en kraftig bombe, der ville kunne have forvoldt meget stor skade.

En 23 årig mand der ifølge myndighederne står bag konstruktionen af bomben er anholdt. En 42 årig blev også først anholdt, men blev senere løsladt igen. Derudover siger politiet at de i forbindelse med deres efterforskning af sagen har kig på yderligere to mænd fra det højreorienterede miljø.

DR om sagen