17. august 2010

Tysk domstol tillader nazisternes sørgemarch

Som forventet udeblev nazi-marchen (igen) i år på dansk grund. Til gengæld blev der marcheret i Nordtyskland, hvor mere end 800 nazister marcherede cirka i Bad Nenndorf udenfor Hannover.

Den 14 august 2010 marcherede over 800 militante nazier godt beskyttet af 2000 politifolk gennem den nordtyske kurby Bad Nenndorfs centrum. Det var den 5. årlige nazi-sørgemarch i træk, som erstatter de forbudte mindemarcher for nazi-lederen Rudolf Hess.

Mens politiet sørgede for, at nazisterne kunne manifestere et "nationalt befriet område" i det offentlige rum omkring deres march, indsatte de selvsamme politistyrker hæmningsløst knipler og peberspray mod den ellers fredelige protest.

Omkring 1200 demonstranter fra alle spektra af den antifascistiske modstand deltog i protesten mod nazimarchen i Bad Nenndorf. Med en klar overvægt af byens egne beboere.

Forud for protesterne blev der udkæmpet et juridisk slag mod Niedersachsens forvaltningsdomstols forbud mod de anmeldte lokale antifascistiske protester. Først efter vrede protester fra bl.a. den lokale DGB-afdeling (tysk LO) og den jødiske menighed, blev dette forbud ophævet af en en højere juridisk instans.

Saskia Grunert, fra den antifascistiske alliance "NS-Verherrlichung stoppen!" (Stop forherligelsen af nationalsocialisme, red.), udtalte i en presse-erklæring: "Politiet har i dag håndgribeligt vist, hvem der svarer til deres fjendebillede. I betragtning af at der blev anholdt 25 anti-fascister og flere er blevet såret af peberspray og politivold, har politistyrkerne ydet neonazierne en stor tjeneste".

På trods af alle odds lykkedes det for antifascisterne at stoppe og forsinke naziopmarchen i flere timer.

Nazister angreb alternativt kulturcenter

Efter nazimarchen i Bad Nenndorf angreb, ifølge gruppen antifa-Wunsdorf, omkring 40 militante nazister det autonome kultur-og kommunikationscentrum "Wohnwelt" i den nærliggende landsby Wunsdorf. Det lykkedes dog for de tilstedeværende aktivister at slå angrebet tilbage.

Se video på Youtube

Artiklen er skrevet af autonom infoservice.