27. november 2013

To nazioverfald i København på en uge

Med en uges mellemrum er København blevet ramt af to nazioverfald.

København er på kort tid blevet ramt af to tilfælde af nazistisk vold.

Det første tilfælde fandt sted lørdag den 16. november. Her var tre unge Ungdomshussympatisører på vej til demonstration i København i forbindelse med aktionsugen, som Aktion 69 stod bag. Da de tre mødtes på Hovedbanegården blev de antastet af fire nazister, der ikke lagde skjul på deres ståsted. Efter at have chikaneret og truet, blev en af de tre unge sparket og slået. Vel og mærke ved højlys dag, midt i stationsbygningen. Overfaldet fandt sted samme dag som nazigruppen DNF afholdt fest i Nordsjælland.

Det andet overfald fandt sted søndag den 24. november, tidligt om morgenen. Her blev en ung aktivist angrebet på Nørrebro af en enlig mand, der råbte "Danmark for danskerne", og slog aktivisten. Aktivisten fik slået tilbage, men måtte behandles på skadestuen efterfølgende.

Der er intet der tyder på, at de to overfald har været planlagt, eller i øvrigt har noget med hinanden at gøre, men der er alligevel alt mulig grund til at holde øjne og øre åbne i den kommende tid. Nazistisk vold må aldrig stå uimodsagt.

Der arbejdes på at identificere gerningsmændene i begge forhold.

OPDATERET: Der er nu indkaldt til demo som reaktion på overfaldene. Læs mere her.