30. juni 2014

Tilstandsrapport på Europas højre

19. juni 2014 holdt Martin Langebach oplæg i International Forum. Martin Langebach fortalte om højrefløjen i Europa baseret på hans og Andreas Speits bog Europas radikale højrefløj og gjorde status på den europæiske højreradikalisme set i lyset af Europa-Parlamentsvalget, der fandt sted den 25. maj.

Højrefløjens udformning, indflydelse og position er meget forskellig fra land til land. Netop de regionale forskelle på de højreradikale grupperinger, herunder partier, betyder, at den antifascistiske strategi må variere og tilpasses den konkrete regionale situation. Det var en af konklusionerne fra mødet.

Nedenfor vil vi kort opsummere hovedpointerne om højrefløjens status for nogle af de lande, bogen behandler.

Frankrig

Front National fik 25 % af stemmerne ved Europa-Parlamentsvalget. Det blev dermed det bedste valg nogensinde for partiet. For lederen af partiet, Marine Le Pen, blev valget en stor sejr. Resultatet viste, at hendes forsøg på at bevæge partiet væk fra racistiske udtalelser og mod nationalisme, har været succesrig. Marine Le Pens far og tidligere partileder, Jean-Marie Le Pen, kom, for eksempel med udtalelser som, at den dødelige sygdom Ebola kan være med til at løse Europas immigrationsproblemer.

Østrig, Storbritannien og Holland

Et andet parti, der har haft held med at gå fra racistiske udtalelser til umiddelbart mere moderate nationalistiske, er det østrigske Frihedspartiet. De fik til valget 19,5 % af stemmerne.

I Storbritannien fik United Kingdom Independence Party fik 29,5 % af stemmerne og dermed flere stemmer end premierminister David Camerons parti. Partiet har som mål at få Storbritannien ud af EU.

I Holland fik Geert Wilders Frihedsparti 13,2 % af stemmerne. Det var 3,5 % færre end ved valget i 2009, men ikke desto mindre blev hans parti stadig det tredjestørste ved Europa-Parlamentsvalget i Holland.

Ungarn

Ungarske blev Jobbik dannet i 2003 og har Gábor Vona som leder. Partiet fik sit gennembrud til det sidste valg til Europa-Parlamentet i 2009, hvor de fik 14,8 % af stemmerne. Det holdt stort set status quo til dette års valg til Europa-Parlamentet og fik 14,7 % af stemmerne til Europa-Parlamentsvalget og kan nu sende tre medlemmer af sted til Europa-Parlamentet. Også til det nationale parlamentsvalg i 2014 klarede Jobbik sig godt og fik 20,3 % af stemmerne. Mere end en million i Ungarn stemte dermed på det højreradikale parti til det nationale valg.

Tyskland

I starten af 2014 blev spærregrænsen til det europæiske parlamentsvalg ændret. Til Europa-Parlamentsvalget skal man nu bare have 1 % af stemmerne for at komme ind, og derfor blev flere partier end normalt valgt ind. Til de nationale valg er der stadig en spærregrænse. Et af de partier var Tysklands Nationaldemokratiske Parti (NPD), som fik 1 mandat ved valget. NPD har forsøgt at ændre deres image fra heilende nazister imod jøder og indvandring til i stedet at bekæmpe kapitalisme og globalisering. Til Europa-Parlamentsvalget turnerede de i Tyskland med ordene: “NPD: On tour for German interests. We don’t want to be the paymaster of Europe.” De ønsker at blive den almindelige tyskers parti. Det er dog langt fra sikkert, at det lykkes for dem. Partiet risikerer nemlig at blive forbudt på grund af deres forbindelser til Nationalsocialistiske Undergrund (NSU). NSU bestod af Uwe Mundlos, Uwe Böhnhard og Beate Zschäpe. De to første begik selvmord, og anklagerne i den igangværende retssag er derfor rettet mod Beate Zschäpe og fire af hendes “hjælpere”. De er tiltalt for: “through murder and bombings to achieve their Nazi-dominated nationalist and racist ideas of a ‘receipt of the German nation.’” NSU er anklaget for at slå 10 mennesker ihjel. Om NPD ender med at blive forbudt for deres forbindelser til NSU, er dog ikke sikkert. De sidste 65 år er kun to partier blevet forbudt i Tyskland.

Et andet tysk parti, der klarede sig godt, er det nye parti Alternative für Deutschland. De fik 7 % af stemmerne med deres parole om, at Tyskland ikke skal redde euro-lande som Grækenland fra den økonomiske krise. De fik dermed 7 mandater i Europa-Parlamentet. Partiet har kritiseret det tyske immigrationssystem for at lade for mange fattige mennesker komme ind over grænserne. Ifølge partiet bør kun mennesker, der kan klare sig selv økonomisk komme ind i landet. En af deres paroler til valget lød derfor: “Immigration yes. But not in our social system!” På trods af indvandrerkritiske paroler gør særligt lederen af Alternative für Deutschland, Bernd Lucke, meget ud af at distancere sig fra de øvrige højreradikale grupper og partier i Tyskland, for ikke at skræmme vælgere væk.

Italien

Til Europa-Parlamentsvalget har det højreradikale parti Lega Nord fået 6,2 procent af stemmerne i Italien. En anden vigtig højreradikal aktør er den fascistiske gruppering CasaPound. De har siden 2011 deltaget i lokalvalgene, men ikke i Europa-Parlamentsvalget.

I 2002 besatte en gruppe unge fascister et hus i Roms 15. distrikt. Huset er i dag centrum for CasaPound, som blandt andet omfatter et netværk af huse, bosteder, koncertsteder og biblioteker. Udover huset besatte CasaPound også for nogle år siden den lukkede undergrundsstation ‘the area 19’ . Navnet CasaPound er taget fra den amerikanske fascistiske digter Ezra Pound, der i 1924 flyttede til Italien for at støtte Mussolini.

Casa betyder hus, og at eje et hus er meget vigtigt i Italien. Du lejer almindeligvis ikke en lejlighed, men køber den. Huspriserne er imidlertid meget høje i Italien. Et af hovedkravene fra CasaPound er da også, at alle bør have en chance til at få sit eget hus. Kravet er imidlertid kun et hus for alle “ægte” italienere og derfor at sammenligne med Mussolinis tilsvarende krav i 1920’erne. Det er altså et fascistisk krav under socialt dække. CasaPound er synlige i byrummet i Rom, gennem plakater og andre symboler. I slutningen af september 2012 holdt CasaPound deres 5. årlige nationale fest med taler, diskussioner, teater, komikere og neo-fascistiske koncerter. Omkring 500 unge deltog i det fascistiske arrangement.

Samarbejde i Europa-Parlamentet

For de højreradikale partier i Europa-Parlamentet er et samarbejde vigtigt for deres politiske indflydelse. De højreradikale partier skal derfor nu ind i forskellige grupper i Europa-Parlamentet. Ved at være del af en gruppe i parlamentet får du flere penge og mere taletid. Men opbygningen af en politisk gruppe i parlamentet er svær, da en sådan skal bestå af mindst 25 parlamentsmedlemmer fra 7 forskellige medlemslande. Man skal altså have medlemmer fra 7 forskellige lande. Marine Le Pens Front National og Gert Wilders Frihedsparti ville have dannet en sådan gruppe, men det lykkedes ikke inden deadlinen d. 24. juni.

Dansk Folkeparti bliver del af den konservative ECR gruppe, der ser ud til at blive den tredjestørste i parlamentet.

Problemet med den europæiske højreradikalisme handler ifølge analysen i bogen Europas radikale højrefløj om nervøse samfund i en krisetid. Undersøgelser viser, hvordan den økonomiske og sociale krise kan give støtte til en højreorienteret vrede og en tilsvarende vælgeradfærd. For at forstå de højreorienterede bevægelser og vælgeradfærden må man starte lokalt, og en modstrategi skal tilsvarende være lokalt funderet.

Europas radikale højrefløj koster 100 kr. og kan købes hos IF og Demos samt i webshops hos Demos og Solidaritet.