15. november 2012

Tegneserier uden grænser

Reportage fra en søndag på AltCom No Borders-tegneseriefestival i Malmø.

Festivalen, der varede fra torsdag til søndag i sidste uge (7-11. nov.), bød på en masse spændende talks, workshops og selvfølgelig tegneserier, blade og zines. Publikationerne havde hovedsageligt fokus på festivalens tema No Borders og afledte emner som racisme, diskrimination og modstand mod intolerance.

Søndag foregik festivalen i Folkets Park i Malmøs Møllevangen-kvarter. Her var der en masse tegneserier, blade og zines, der enten kunne fås gratis eller købes billigt. Publikationerne var produceret i bl.a Sverige, Danmark, Portugal, Tyskland, Slovakiet og Italien af både folk med og uden statsborgerskab. Det var også muligt at møde mange af tegnerne, forfatterne og aktivisterne bag diverse produktioner. Derudover var der en lang række talks over de fire dage bl.a om repræsentation af ikke-hvide i tegneserier gennem historien, om at bruge tegneserier politisk, om kønskamp, transfobi og meget mere. Søndag præsenterede blandt andet VisAvis deres magasin og arbejdet med at lave det. Desuden var der forskellige tegneserier og andre publikationer udstillet.

Mere info her:

http://www.altcomfestival.se/

http://www.tusenserier.com/

http://www.visavis.dk/

http://tidningenbrand.se/

http://cestbonkultur.com