19. april 2012

Sveriges kulturminister anklaget for racisme efter kunstaktion

Sveriges kulturminister skar grinende kage for, der forestillede en nøgen afrikansk kvinde.

I lørdags, den 15. april, var der "verdens kunst dag" på Moderna Museet i Stockholm, hvor den svenske kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth deltog i en kunstaktion af den afro-svenske kunstner Makode Aj Linde. Han havde lavet en kage, som fremstillede en karikeret afrikansk kvinde, og kunstneren poserede selv som hovedet på kagekroppen.

Når en person skar ind i kagen, skreg hovedet. Kunstaktionen havde til formål at skabe opmærksomhed omkring tvangsomskæringer af kvinder i Afrika, hvor ca 100-140 millioner kvinder hvert år bliver tvunget til genital omskæring.

Performancen har skabt vrede hos Afrosvenskarnas Riksförbund. Talsmand Kitimbwa Sabuni, udtalte, at aktionen var racistisk og at kagen var en racistisk karikatur af en afrikansk kvinde. Forbundet kræver nu at Lena Adelsohn Liljeroth trækker sig som minister, da de mener hendes opførsel og deltagelse i eventen var en hån imod kampen mod racisme i Sverige og ligeledes i kampen mod omskæring af kvinder.

Kunstneren Linde postede et foto med kommentaren: Dette er efter min vagina blev skåret i stykker af kulturministeren, Lena Adelsohn Liljeroth. Inden hun gik i gang sagde hun til mig:"Dit liv vil blive bedre efter det her."

Adelsohn Liljeroth forsvarer sin deltagelse og opførsel med, at kunst skal være provokerende, og at aktionen er blevet misforstået.

Se videoen af aktionen her