16. september 2010

Stor konference om politiske fængslinger kommer til København

I weekenden 22.-24. oktober lægger Vibenhus Skole lokaler til en international konference om politiske fængslinger med deltagere fra store dele af verden.

Invitationen til konferencen lyder således:

Solidaritet og kamp for de politiske fangers frihed i hele verden er kun mulig hvis der organiseres et stærkt samarbejde mellem dem der bekæmper den herskende verdensorden (verdenskapitalismen) som er baseret på udbytning, undertrykkelse, fængsling, tortur og henrettelse.

Spørgsmålet om ’politiske fanger’ er en del af klassekampen. Den herskende klasse bruger fængsling af frihedskæmperne til at forsvare sine privilegier..

Politiske fanger i Palæstina, Baskerlandet, Tyrkiet, Colombia, Mexico, Italien, Nordamerika, Rusland, Tyskland, Iran og andre lande lever under hårde og umenneskelige forhold. I fængsler over hele verden anvendes tortur systematisk: isolation, pisk, drukning, elektriske chok og voldtægt etc.

Indtil nu har der været afholdt flere konferencer og lavet mange internationale solidaritetsaktioner med henblik på at forsvare de politiske fanger og frihedskæmpere, f.eks.den Internationale Konference i Berlin i april 1999 og konferencen i San Sebastian, Baskerlandet, i 2004.

For at fortsætte og følge op på disse aktiviteter forbereder vi – internationale aktivister og tidligere politiske fanger fra forskellige lande – en International Solidaritets Konference i København i oktober i år. Et af hovedtemaerne der skal diskuteres i København er hvordan vi kan organisere uafhængige tribunaler på nationalt og internationalt niveau.

Vi har til hensigt at basere den kommende konference om politiske fanger på workshops, f.eks.

- Politiske fangers forhold i hele verden

- Konsekvenserne af de såkaldte antiterrorlove eller terrorlister for den folkelige kamp og for de politiske fanger

Indtil nu har aktivister og organisationer fra Baskerlandet, Iran, Tyrkiet, Colombia, Palæstina, Mexico, Filippinerne og Danmark deltaget i forberedelserne til konferencen eller har til hensigt at deltage.

Konferencen er gratis for udlændinge og koster 125 kroner for aktivister der bor i Danmark. Projekt Antifa opfordrer alle der interesserer sig for repression- og solidaritetsspørgsmål til at deltage. Tilmelding er påkrævet - det foregår på konferencens hjemmeside.

Besøg konferencens hjemmeside