7. maj 2011

Stop racisterne i Göteborg

Den 21. maj vil et blandet udvalg af svenske højreekstremister demonstrere i Göteborg. I næste uge er der infomøde om fælles afgang til moddemonstration.

Det er gruppen Försvarskåren Sveriges Självförsvar der står bag den højreekstreme demonstration, der er vendt mod et lokalt moské-byggeri. Samtidig har flere andre højrefløjsgrupper meldt deres ankomst.

Fra svenske antiracisters side er der planlagt en moddemonstration klokken 11.00 fra Kvilletorget i Göteborg.

Der arrangeres en fælles busrejse fra Skåne af netværket Malmö hjärta mångfald. Det er denne busrejse, som en gruppe danske aktivister nu mobiliserer til.

Infomødet om fællestransporten finder sted på torsdag den 12. maj, klokken 20.00, i Folkets Hus på Nørrebro i København.