28. februar 2014

Stockholm: Retssag mod nazister påbegyndt

Den gruppe af nazister der den 15. december 2013 angreb en fredelig antiracistisk demonstration i byen Kärrtorp nær Stockholm, påbegyndte i dag deres retssag.

Flere af de tiltalte er ifølge Aftonbladet.se kernemedlemmer af Svenska Motståndsrörelsen, SMR.

De foreløbig 7 nazister er tiltalt for opløb (våldsamt upplopp), og ifølge SÄPO’s (svensk PET) udtalelser til Aftonbladet.se vurderes det at de tre hovedtiltalte, Emil Hagberg, Peter Jusztin og Joakim Blixt Eriksson var centrale i planlægning og udførelse af angrebet, ligesom de til daglig er centralt placeret i SMR’s hierarki. Hierarkiet beskrives som "militaristisk" opbygget, og den Stockholmsafdeling de tre hovedtiltalte kommer fra er, efter SÄPO’s vurdering, den stærkeste i Sverige.

De øvrige fire tiltalte er alle under 18 år gamle og fælles for dem er, at de alle erklærer de ”ikke vidste hvad de gik med til”.

I alt 28 højreorienterede blev anholdt i forbindelse med angrebet, men foreløbig er altså kun de syv tiltalt i sagen.

En enkelt person fra venstrefløjen er også sigtet og stadig anholdt i forbindelse med angrebet. Den sag er endnu ikke blevet behandlet ved en domstol.

Retssagen fortsætter i løbet af den kommende uge.

Læs vores tidligere omtalt af Kärrtorp-sagen her:

Antiracistisk demonstration i Stockholm jager nazister bort

Kæmpedemo i Stockholm – antifascist fængslet for drabsforsøg

Nazistisk offensiv i Sverige

Analyse (oversat): Er du for sød, spiser verden dig. Er du for sur, spytter den dig ud

Støt Joel, en svensk antifascist der stadig sidder fængslet