2. november 2011

SIAD taber i retten

SIAD, Stop Islamiseringen af Danmark og SIOE, Stop Islamisation of Europe, taber opsigtsvækkende sag til Kurt Westergaard og Journalistforbundet.

Sagen handler om, at de to anti-muslimske organisationer under en demonstration i Aalborg benyttede Kurt Westergaards tegning på blandt andet plakater uden at have fået lov af denne til at bruge tegningerne. Dette anså Westergaard og Journalistforbundet for at være en grov ophavsretskrænkelse, og rejste efterfølgende krav om erstatning.

Kurt Vestergård og DJ vinder sagen ved retten i Aalborg da SIAD og SIOE ikke formåede at frembringe bevis-materialet til retten inden for den tidsfrist der var blevet sat.

Udover en erstaning til Kurt Westergaard på 80.000 kroner, skal de to foreninger og deres formand, Anders Gravers, også betale sagens omkostninger der forventes at løbe op i cirka 70.000 kroner.