29. juni 2015

Sande finner vælger anden strategi end DF

I modsætning til Dansk Folkeparti har det højrepopulistiske parti De sande finner valgt at gå i regering i Finland. Det er et sats, der kan fremme deres sag eller ende med at give bagslag.

Efter valget stod det klart, at der var flertal for en borgerlig regering, der var afhængig af tilslutning fra et højrepopulistisk parti. Det højrepopulistiske parti er igennem de senere år gået frem ved at være kritiske over for EU og migranter. Stærke racistiske ytringer fra medlemmer af det højrepopulistiske parti har medført en generel højredrejning, hvor øvrige partier, selv på venstrefløjen, er hoppet med på bølgen.

Ovenstående passer i store træk på både Danmark og Finland, hvor Dansk Folkeparti (DF) og deres finske søsterparti De sande finner (Perussuomalaiset/Sannfinnländarna, SFL) har fået lov at spille hovedrollerne ved de to nylige parlamentsvalg. Men selv om de har meget til fælles, så hører sammenligningen op, når vi ser nærmere på, hvordan de to partier har valgt at bruge deres mange mandater.

DF ville undgå at komme i regering – De sande finner ville med for enhver pris

Ved det finske parlamentsvalg i maj blev SFL det næststørste parti i parlamentet. I modsætning til DF var det dog ikke en entydig sejr for SFL, der gik et mandat tilbage. Ligeledes agerede SFL anderledes end Thulesen Dahl og co., da de valgte at gå i regering.

Når SFL nu er at finde i regering, skyldes det ikke, at de var i stand til at få en bedre aftale med de øvrige regeringspartier end DF syntes de kunne få med Lars Løkke. Tværtimod var det i Finland det borgerlige Centerpartiet, der slog tonen an. Således havde Centerpartiet inden de egentlige forhandlinger indkaldt SFL til et formøde, hvor SFL måtte give flere indrømmelser på både EU- og udlændingeområdet for overhovedet at komme i betragtning som regeringsparti.

“De har solgt ud på to af deres mærkesager allerede inden regeringsforhandlingerne begyndte, fordi de ønskede at komme i regering uanset hvad. De ville ikke kunne fastholde deres vælgertilslutning, hvis de ikke kom i regering”, forklarer Dan Koivulaakso, medforfatter til bogen ’Det ekstreme højre i Finland’ (Ääriokeisto Suomessa).

Liberal nedskæringspolitik skader De sande finner

Efter det indledende kompromis og tildelingen af ministerposter har De sande finner måttet fortsætte med at sluge kameler. En af de mest højreorienterede regeringer nogensinde i Finland er allerede begyndt at gennemføre økonomiske tiltag, der ifølge Dan Koivulaakso er et angreb på selve fundamentet af velfærdsstaten og som kan blive problematisk for SFL.

“De har branded sig selv som et ’arbejderparti uden socialisme’ og derfor kan de igangværende nedskæringer få stor negativ betydning for De sande finner. Det lykkedes dem dog at undgå at få posten som finansminister og derfor skal de ikke stå som direkte ansvarlige for den økonomiske politik.”

Meningsmålinger gennemført efter valget peger på, at partiet ikke har lidt umiddelbar skade af den første tids indrømmelser, da deres vælgertilslutning lader til at være stabil. Regeringsgrundlaget lægger dog op til yderligere markante nedskæringer, der kan ramme en stor del af deres vælgere.

Ministerposter kan bruges til selvpromovering

Samtidig med at SFL undgik at få posten som finansminister, lykkedes det dem at få nogle centrale ministerier, hvor de kan fremhæve sig selv og deres politik. De sande finner har fået fire ministerposter, der omfatter udenrigsministeriet, forsvarsministeriet, justits- og beskæftigelsesministeriet samt social- og sundhedsministeriet.

De er således ikke i spidsen for udlændingeområdet, der hører under indenrigsministeret. De tildelte ministerier, især forsvarsministeriet, er til gengæld af stor værdi for partiet, fortæller Dan Koivulaakso.

“De kan bruge forsvarsministeriet til at profilere sig selv, idet de nu formelt er dem, der forsvarer Finland. Derudover kan de også bruge deres magtpositioner til at normalisere og institutionalisere deres holdninger.”

Ingen af de nyudnævnte ministre har så vidt vides direkte relationer til den ny-fascistiske tænketank Suomen Sisu, som flere af partiets medlemmer ellers er tilknyttede. Ministrene tilhører dog den mere højreorienterede del af partiet og karakteriseres som ’indvandrerkritiske’. Særligt forsvarsministeren Jussi Niinistö har gjort sig bemærket med en fortid, hvor han har været involveret i flere højreorienterede grupperinger.

Udover de fire ministerposter fik partiet også posten som ’Speaker of Parliament’, der blev givet til Maria Lohela, der i 2011 skrev under på et manifest med krav om stramninger på bl.a. asylområdet og i udviklingspolitikken.

SFL-parlamentsmedlem poserede sammen med nynazister

Mens Fremskrittspartiet (FrP) i Norge har tonet lidt ned for de værste af deres racistiske udfald for at komme i regering, så har SFL ikke lagt en dæmper på sig selv af den grund.

Partiet er stærkt hierarkisk og topstyret, men alligevel har de kun i få tilfælde ekskluderet medlemmer på grund af racistiske handlinger eller udtalelser. Ligeledes bliver der set igennem fingrene med flere medlemmers tætte forbindelser til stærkt højreorienterede grupper.

Senest har parlamentsmedlemmet Olli Immonen, der også er formand for Suomen Sisu, optrådt sammen med kendte nynazister. Det skete i midten af juni ved en mindehøjtidelighed for Eugen Schaumann, der i 1904 skød en russisk generelguvernør og som i de senere år har fået heltestatus i det finske nationalistiske miljø. Højtideligheden var arrangeret af Suomon Sisu og havde blandt andet deltagelse af Finska Motståndsrörelsen (FMR). Efter højtideligheden postede Olli Immonen et billede af sig selv sammen med medlemmer af FMR på facebook.

Læs mere om De sande finner på Projekt Antifa

Læs mere om Maria Lohela på finske YFL

Læs mere om mindehøjtideligheden i juni hos hbl.fi