28. august 2013

Russisk nazist udleveres fra Ukraine til retsforfølgelse i Rusland

Den 31-årige Mikhail Volkov, er i Rusland sigtet for mord, våbenhandel og for at være medlem af en forbudt nazistisk organisation. Han bliver i september udleveret til Rusland fra Ukraine.

Volkov er medlem af den russiske nynazistiske gruppe „Den russiske nationalismes bevæbnede organisation“ (BORN), hvis medlemmer mistænkes at stå bag adskillige mord. Blandt de dræbte kan nævnes dommeren Eduard Chuvashov, advokaten Stanislaw Markelow, Muay Thai-verdensmesteren Muslim Abdullaev og antifascisterne Fedor Filatov, Ilya Dzhaparidze og Ivan Khutorsky.

Dommeren Chuvashov blev i april 2010 skudt i trappeopgangen, foran hans lejlighed, i Moskva. Han havde indtil da været dommer i flere sager imod forskellige nazi-grupperinger, blandt andet gruppen ”De hvide ulve”. Her havde han dømt adskillige nazister skyldige og givet strenge straffe for hadforbrydelser. ”De hvide ulve” blev blandt andet dømt skyldige i 11 mord.

Menneskerettighedsadvokaten Stanislaw Markelow, der var med til at starte NGO-organisationen ”Instituttet loven dømmer” og som var aktiv i antifascistiske sammenhænge, blev i januar 2009 skudt ned og dræbt i Moskva.

Volkov blev i april sat på den internationale liste for eftersøgte, i april i år, og mistænkes for at have medvirket til de to mord. Kort derefter, den 10. maj, blev nazisten anholdt i Kiev. Her var han fortsat aktiv i den nazistiske gruppe ”Brigade-88”. Volkov går en lang fængselstraf i møde. Han er også sigtet for, at have været en af hovedkræfterne bag organiseringen af et voldeligt racistisk opløb, i Moskva den 30. april 2001. Her jagtede bevæbnede nazister folk rundt i gaderne, der ikke så slaviske ud. Under optøjerne blev tre mennesker slået ihjel og 20 blev såret.

Læs mere hos Blick nach rechts (Tysk)