6. marts 2013

Retssagen om formodet nazimord i Sverige sidste år er startet

I mandags begyndte retssagen mod en 18 årig mand som mistænkes for mordet på Joakim Karlsson i september 2012. Sagen forventes at vare tre dage. En 21 årig mand er forsat på fri fod. Den 18 årige har forbindelser til naziorganisationen Svenska motståndsrörelsen og befandt sig til fest sammen med flere af organisationens aktivister på mordnatten.

Joakim Karlsson, 22, blev brutalt mishandlet i Vallentuna i slutningen af september 2012. To gerningsmand stak ham med kniv gentagne gange og stampede ham i hovedet. Ni dage senere blev han erklæret hjernedød på hospitalet og hans familie valgte at slukke for respiratoren.

Tiltalt i sagen er en 18 årig mand, der tidligere er dømt for mishandling og hetz mod etniske grupper. Den anden gerningsmand, en 21 årig, er forsat på fri fod.

Begge mænd har stærke forbindelser til naziorganisationen Svenska Motståndsrörelsen(SMR). Den 21 årige er en kendt aktivist for organisationen og den 18 årige har under politiforhør oplyst at han er nazist. Da han blev anholdt havde han propaganda materiale fra SMR på sig.

På mordaftenen d. 21 september var begge mænd til en fest i Vallentuna sammen med flere kendte medlemmer fra SMR.

I den 18 åriges hjem blev der under ransagning blandt andet fundet en foldekniv med SMRs logo på og inskriptionen “kampen kräver mer än ord”. Kniven menes ikke at være mordvåbnet.

SMR har tidligere gjort sig kendt for at være ekstremt voldelige og organisationen har opfordret sine medlemmer til at bære kniv til deres arrangementer. Research lavet af Expo.se har tidligere vist at medlemmer og aktivister fra organisationen ofte bevæbner sig. Det er heller ikke usædvanligt at medlemmer bliver dømt for forskellige former for våbenovertrædelser, hovedsageligt med kniv.

Projekt Antifa har tidligere skrevet om mordet her: http://www.projektantifa.dk/nyheder/article/svensk-drab-tyder-pa-nazimord

Anklageren i sagen vil have den 18 årige dømt for mord, alternativt mishandling med døden til følge.

Motivet til mordet på Joakim Karlsson er forsat uklart, men mordet ser ud til at skrive sig ind i rækken af brutale mord i Sverige begået af nazister.