4. maj 2012

Rekordstor 4. maj-markering

Her til aften gik mellem 700 og 800 på gaden på Vesterbro, til minde om Befrielsen i 1945. Demonstrationen er den største i en årrække.

Den traditionsrige, antinazistiske markering startede 19.30 på Halmtorvet med talere og musik. Klokken 20.36 blev frihedsbudskabet afspillet, hvorefter der var afgang.

Demonstrationens forreste del, ledt an af røde faner og hornorkestret Røde Horn, var langt forbi Gasværksvej, før den bagerste del ramte Istedgade fra Abel Cathrines Gade.

Da demonstrationen passerede Valdemarsgade, blev den talt til mellem 700 og 800 deltagere, det største deltagerantal i mange år. En af årsagerne til det høje deltagerantal var, at Enhedslisten midlertidigt suspenderede sit årsmøde på Nørrebro, for at deltage i demonstrationen.