20. august 2009

Rejsereportage: KZ-lejren Theresienstadt

Et par redaktionsmedlemmer fra projektantifa.dk havde i sommerferien lejlighed til at besøge kz-lejren Theresienstadt i Tjekkiet. Her følger en rapport.

Indgangen til fæstningen Theresienstadt.

Vi blev hentet klokken 10 på hotellet i en minibus og kørt til Václavské námestí, en af Prags centrale pladser. Her blev vi gelejdet over i busser med henholdsvis engelsk-, tysk- og tjekkisk-talende guider, hvorefter turen gik nordpå. Efter cirka en times kørsel ankom vi til Terezin, byen der tidligere hed Theresienstadt, men som efter krigen fik fjernet det tyske "-stadt" fra navnet.

Ved ankomsten er det første syn en gigantisk gravplads, med utallige rækker af gravsten. I den ene var en stor davidsstjerne i træ rejst, i den anden ende et kors.

JPEG - 178.3 kb
Den store gravplads grænser op til selve fæstningen, hvis mur ses ses i baggrunden.

Da vi kom indenfor mødtes vi med en af de ansatte guider i kz-lejren, hvor der nu er mange daglige rundvisninger.

Fæstningen Theresienstadt blev bygget base for hæren i 1780. Det blev dog allerede under Første Verdenskrig brugt som fængsel, den gang for politiske fanger. Gavrilo Princip, en ung serbisk nationalist der i 1914 skød Franz Ferdinand, og dermed startede de hændelser, der udløste Første Verdenskrig, sad fængslet i Theresienstadt, indtil han i 1918 døde af tuberkulose. Hans celle er bevaret indtakt, og fremvises under rundturene på stedet.

Herefter gik vi videre og så blandt andet vagtstuerne hvor lejrvagterne opholdte sig, samt gården hvor de mange jøder ventede mens de blev registreret. Allerede her døde de første.

Theresienstadt var under Ander Verdenskrig ikke en udryddelseslejr. Selve byen blev gjort til en indespærret, jødisk ghetto, og fremvist for omverdenen som en jødisk bosættelse, men var i realiteten en kz-lejr. Selve fæstningen blev fra juni 1940 styret af Gestapo.

I 1942 blev de 7.000 ikke-jødiske beboere i Therezin smidt ud af nazisterne. I 1943 ankom 456 danske jøder til kz-lejren, efter de omfattende anholdelser i Danmark. De 413 overlevende danskere blev løsladt 15. april 1945 og transporteret hjem med de hvide busser.

I alt blev omkring 150.000 jøder interneret i Theresienstadt. 33.000 af disse døde på stedet, blandt andet som følge af tyfus. Enkelte blev henrettet, blandt andet på grund af flugtforsøg.

Af de 150.000 jøder blev 88.000 sendt til udryddelseslejren Auschwitz i Polen.

JPEG - 209.8 kb
Henrettelsespladsen. Her blev internerede, der havde forsøgt at flygte, skudt op ad jordvolden.

Vi fik fremvist henrettelsespladsen i lejren, hvor folk blev dræbt med skud eller ved hængning. Derefter gik vi videre til de bygninger, hvor de internerede boede. I lokaler på mindre end 100 kvadratmeter boede 600 mennesker. Med kun et toilet i lokalet og minimal udluftning, var den korte smittevej årsag til en stor del af de 33.000 dødsfald i lejren.

JPEG - 87.2 kb
Bygningerne hvor de internerede jøder var spærret inde.

Ruten igennem fæstningen ledte os forbi nogle - for den tid - ganske pæne baderum med porcelænshåndvaske og spejle. De var bygget for at fremvises til Røde Kors, så nazisterne kunne bevise at de internerede skam havde gode forhold. Det eneste problem var blot, at det internerede slet ikke havde adgang til de faciliteter.

JPEG - 260.5 kb
Samme bygninger som før, her set indefra.

Da rundvisningen på fæstningen var slut, fortsatte vi videre til Therezin Museet der ligger indenfor de mure, som beboerne i kz-lejren levede i. Trods museets spinkle størrelse kunne man let bruge adskillige timer der, og alt var tekstet på engelsk, så man kunne gå derfra med en større indsigt i de historiske fakta omkring lejren. Størst indtryk på museet gjorde en række børnetegninger, lavet af de internerede børn. Alle tegningerne var markeret med barnets navn, dødsdato og -alder.

Til sidst rundede vi krematoriet i Theresienstadt, der blev bygget i 1942, da man på grund i de høje dødstal løb tør for gravpladser. Krematoriet havde på sit højeste en kapacitet til at brænde 190 lig i døgnet.

JPEG - 172.7 kb
Krematoriet i Theresienstadt.

Alt i alt var det en særdeles lærerig rundt i kz-lejren Theresienstadt, og da vi endelig vendte tilbage til Prag, var det med en klar reminder om, at nazisterne aldrig aldrig nogensinde igen må få fodfæste.