26. oktober 2010

Racistisk mord i Leipzig

Søndag morgen blev den 19-årige iraker, Kamal K., myrdet foran hovedbanegården i den østtyske by Leipzig.

En af de anholdte.

Politiet har allerede nu anholdt to mænd med etnisk tysk baggrund, på henholdsvis 28 og 32 år. Mordet skete da Kamal sammen med et par venner gik igennem en parkeringskælder. Her blev de mødt af de to anklagede der først truer dem, og derefter angriber Kamal og stikker ham gentagne gange med en kniv i maven indtil han falder om. Begge anholdte er for nyligt blevet løsladt efter at have siddet inde for grov vold og voldtægt.

Racistisk motiveret

Politiets talsmand udtaler at man ikke med sikkerhed kan sige at der er tale om et racistisk overfald, men at efterforskningen tydeligt peger i den retning.

Under anholdelsen havde den ene trukket sin trøje over hovedet med teksten ”Kick off antifascism”, for at skjule sit ansigt. Dette er ikke det eneste der peger på at mordet var racistisk motiveret. Begge mænd er tidligere set i forbindelse med højreekstreme aktiviteter i Leipzig.