10. maj 2012

Racist tiltalt for tre mord og 13 mordforsøg

I november 2010 blev Peter Mangs anholdt, sigtet for en række skyderier i Malmö. Nu er han blev tiltalt for tre mord og tretten drabsforsøg. Motivet var racisme.

Før retssagen mod den formodede drabsmand Peter Mangs har der ikke været særligt meget fokus på hans politiske tilhørsforhold. Ifølge svenske Expo er hans politiske tilhørsforhold på den yderste højrefløj. Alle ofre undtagen et havde anden etnisk baggrund end svensk.

Mangs var blandt andet ofte besøger på Politisk Inkorrekt (en svensk blog svarende til Uriasposten), den konspiratoriske website Vaken.se, han abbonerede på Nationaldemokraternas avis Nationell Idag og herudover havde han en forholdsvis stor nationalistisk materialesamling downloadet på computeren.

Desuden, skriver Expo, stemte Mangs på Sverigedemokraterne, men var utilfreds med det han kalder for deres ”pro-israelske holdning”.

Mangs racisme stopper dog ikke her. Angiveligt har han forfattet et 100-siders langt filosofisk manifest, der forklarer hvordan ”den ariske mands naturlige tilstand er aggression” - noget han mener at jøder er skyld i at ændre på, hvorfor Mangs også er stærkt antisemitisk; han vil bryde sig fri af ”det åndelige jødiske greb”.

Flere har også forsøgt sig med andre analyser af sagen, blandt andet ved at diagnostisere Mangs som lidende af Aspergers syndrom, hvilket medfører store problemer ved interaktion med mennesker og til tider angst. Derudover vurderes det, at Mangs ensomhed kan have været en faktor, noget han selv beskriver i sin selvbiografi. Heri beskrives det desuden, hvordan han hader det samfund, der ikke formåede at redde hans søster, der i 1990 af en overdosis.

I tiden op til hans forbrydelser trænede Mangs sig selv i at kontrollere sin angst, blandt andet ved at tale med politifolk imens han bar sine våben skjult.

Læs mere hos Expo

Se oversigt over skyderierne