22. februar 2012

Racist skyder politimand

Den 45-årige racist Michael Ellegaard fra lokallisten Frit Danmark skød og sårede i nat en politibetjent ved sit hjem i Odense.

Michael Ellegaard, der har et tæt samarbejde med den landsdækkende racistiske gruppe Vederfølner, skød i nat en politibetjent i armen med et luftgevær. Det skete da politiet rykkede ud til en anmeldelse om ’uorden’.

Da politiet bankede på for at komme ind var Ellegaards reaktion at skyde den ene betjent ud af vinduet. Skyderiet afstedkom en omfattende politiaktion, hvor blev der skudt tåregas ind i huset.

Det er langt fra første gang Michael Ellegaard er i politiets søgelys. Han har afsonet flere domme for blandt andet vold og trusler.

Huset der blev stormet er både Ellegaards private bolig og hovedkvarter for Frit Danmark, og ligger i en forstad til Odense. Huset har tidligere lagt hus til samarbejdsmøder med Vederfølner.

Se billeder af Vederfølner på besøg hos Michael Ellegaard