23. juli 2011

Queers modarbejder festival-racisme

Fra 25. til 31. juli løber årets queer-festival af stablen i Råhuset på Vesterbro i København. Siden sidste års festival har der i det københavnske queermiljø generelt, og i arrangørgruppen i særdeleshed, været en omfattende diskussion om racisme og antiracisme i et queerperspektiv.

Sidste år var der på queer-festivalen en del diskussioner om racisme. Hvad handlede de om?

På sidste års festival blev det der normalt er en afsluttende evaluering af hele festivalen meget banebrydene for den fortsatte udvikling af queerfestivalen. Egentlig startede diskussionen om racisme på grund af en performance til en af festerne hvor lyden blev taget da indholdet var racistisk. Dette skal ikke forstås som at det var en performance der udtrykte sig racistisk med vilje, men flere personer med en etnisk minoritetsbaggrund følte deres position angrebet og valgte derfor at cutte lyden. Det blev hurtigt klart at diskussionen om performancen kun var toppen af isbjerget. Der blev rejst en kritik af festivalen som værende racistisk på den måde at den er tilrettelagt primært af og for hvide queers og at ansvaret for at være en hvid allieret ikke blev taget seriøst nok. Flere POC’s (people of colors, red.) rejste kritikken og gjorde det klart, at det ikke er så underligt at der i vesteuropæiske queer- og venstreradikale miljøer er så få POC’s involveret, da miljøerne er så domineret af ureflekteret hvid dominans. Queerfestivalen har tradition for at arbejde grundigt og seriøst imod undertrykkelsesstrukturer og -mekanismer, primært i forhold til sexisme og heterosexisme. Der bliver lagt op til at deltagerne arbejder med deres egne privilegier og deres egen position, for at skabe et sted hvor alle kan være uden at blive udsat for strukturel undertrykkelse. Sidste år blev der sat spørgsmålstegn ved om dette er muligt for ikke-hvide queers og sat fokus på hvordan vi kan sætte gang i en proces for at gøre festivalen til et sted alle queers har lyst til at komme, uanset deres position.

Hvordan har sidste års diskussioner påvirket årets planlægning?

I år gik vi sammenlignet med de foregående år, tidligt i gang med planlægningen. Vi har forsøgt at skabe tid og plads i planlægningsgruppen til at diskutere racisme, hvide privilegier og hvordan vi gør op med dem. Vi tager kritikken fra sidste år meget seriøst og arbejder på at komme med konkrete ændringer på festivalen der skal sætte gang i en antiracistisk proces. Vi er klar over at dette års festival ikke bliver en festival fri for racisme og hvid dominans men vi ønsker at deltagerne på festivalen bliver konfronteret med dette og får mulighed for at diskutere og udvikle festivalen i en progressiv og antiracistisk retning.

Hvordan er fordelingen og forholdet mellem hvide og ikke-hvide i arrangørgruppen, og hvad betyder det?

Ikke overraskende afspejler arrangørgruppen det københavnske venstrefløjsmiljø og er derfor en gruppe med primært etniske danskere. Det er ikke alle i gruppen der er etniske danskere men helt klart majoriteten. Al kommunikation foregår i gruppen på engelsk, da det ikke er alle der snakker dansk.

Vi diskuterer løbende den problematik at vi, en overvejende hvid arrangørgruppe, forsøger at sætte rammerne for en festival der prøver at sætte fokus på racisme og hvide privilegier. På en måde lyder det ulogisk men om ikke andet skal man jo starte et sted, og hvem andre end hvide skulle være ansvarlige for at arbejde med hvide privilegier og bekæmpelsen af disse. Selvfølgelig løber vi ind i svære beslutninger undervejs i planlægningen. For eksempel har vi haft en lang diskussion om hvorledes det er tokenisme at invitere POC’s til at holde workshops eller om vi skulle invitere grupper som f.eks. Sabaah og Pangea til at deltage i organiseringen af festivalen.

Hvad betyder tokenism?

Det er hvis man som hvid person, ureflekteret bare inviterer nogle ikke-hvide til ens arrangement, så det ser bedre ud og man ligner en god antiracist, uden at tænke over hvorfor det egentlig er at ens arrangement er så domineret af hvide og ikke forsøger at ændre det og se kritisk på det.

Hvorfor er det vigtigt for jer at rejse racisme-diskussionen i queer-bevægelsen?

Det er ikke os der har rejst racismediskussionen. I de sidste par år har POC’s rundt omkring i vesteuropa og nordamerika I de sidste par år er diskussionen blevet mere og mere gennemgående i forskellige queersammenhænge og sidste år var tiden kommet til queerfestivalen i København. Diskussionen er vigtig hvis vi ønsker en bevægelse der er antiracistisk ikke bare på papiret men også når det kommer til at opgive og bekæmpe sine egne privilegier og magtstrukturer.