11. marts 2013

Protester i Sverige mod REVA

Lørdag d. 9. marts gik mennesker i hele landet på gaden for at protestere mod REVA, et stærkt diskriminerende tiltag, som den svenske regering har testkørt i Malmø, rettet mod papirløse migranter. Projekt Antifa har tidligere skrevet om sagen her.

Projekt REVA fører til diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse

Klokken 15 samledes op mod 1500 mennesker på Møllevängs Torget i Malmø, for at vise deres modstand mod den svenske regerings diskriminerende politik overfor papirløse flygtninge. Demonstrationen startede på Møllevängs Torget, da det er et af de steder politiet har valgt at koncentere deres indsats for at afsløre og anholde flygtninge uden papirer. Efter en kort tale bevægede demonstrationen, der var udrustet med bannere og flyers, sig gennem indre by og endte foran politi stationen i det centrale Malmø. Her blev demonstrationen til et par taler mere, inden protesten opløstes.

Malmø var ikke den eneste by hvor folk trodsede kulden, for at gå på gaden. Også i Stockholm og Norrköping demonstrerede folk i løbet af lørdagen. I Norrköping var et par hundrede mennesker mødt op foran den lokale politistation, og i Stockholm var tæt ved 3000 mennesker med i demonstrationen mod REVA.

Alt i alt lykkedes det hen over weekenden at få fokus på REVA i den offentlige debat og forhåbentligt at få politikerne til at afskaffe ordningen.

Fokus på REVA og ordningens inhumane konsekvenser stopper ikke her. Der er oprettet en hotline, hvor visitationer på baggrund af REVA kan indberrettes. Håbet er at samle nok materiale til at dokumentere den omfattende diskrimination.

Mere info her: antireva

hjælp med at anmelde REVA