8. juli 2011

Projekt Antifa oven vande igen

Siden lørdag har Projekt Antifa været nede på grund af en vandskade hos vores webhotel. Det sidste vand er dog hældt ud af serveren, og vi er tilbage for fuld skrue.

Mange københavnere oplevede vand i kælderen efter det voldsomme skybrud sidste weekend. Projekt Antifa gik heller ikke fri. Vores webhotel måtte sande hvor usmart det kan være, at placere et datacenter i kælderetagen. Serverne som hjemmesiderne ligger på stod under to meter vand.

Nu er vi imidlertid vendt tilbage til overfladen, og du kan regne med at vi fortsat leverer nyheder henover sommeren. Især ser vi frem til at dække blokaden af DNSB’s forsøg på en nazikoncert 6. august.

Antifashoppen.dk har i øvrigt også været nede pga. vandmasserne, og er ligeledes online igen.