22. september 2010

Postboks 38 til salg i AntifaShoppen

AntifaShoppen.dk har fået fingrene i et restlager af Redox-udgivelsen "Postboks 38" fra 2007. Bogen dokumenterer udviklingen i det højreekstreme miljø i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland fra midten af halvfemserne og frem til udgivelsen.

Redox præsenterede ved udgivelsen bogen således:

Bogen har tre centrale emner. Det første er en gennemgang af aktørerne og strukturerne i det nazistiske forretningsnetværk, der forsyner skandinaviske nazister med moderigtigt tøj, merchandise og voldsforherligende rockmusik.

Det andet er netværket Dansk Front, der igennem de senere år har forsøgt at opbygge en "pæn" facade, blandt andet ved at tage afstand fra vold og benægte sine nazistiske relationer. I bogen dokumenteres de mange sammenfald mellem Dansk Front og militante nazistiske kredse.

Det sidste omdrejningspunkt i bogen er den modernisering der er sket af den højreekstreme bevægelse i Nordeuropa de seneste år. De nazistiske grupper er gået fra den meget ekskluderende skinheadkultur til at favne meget bredere, blandt andet via en tøj- og musikkultur som ikke kun appellerer til kronragede unge i støvler og bomberjakker.

Bogen er udgivet med støtte fra LOs Kultur- og Projektpulje og Rosafonden.

BESTIL BOGEN PÅ ANTIFASHOPPEN.DK

Se omtalen på Redox.dk

Bogen kan iøvrigt stadigt downloades på Redox.dk som pdf-fil