13. november 2014

Pia Kjærsgaards dobbelmoral

Pia Kjærsgaard blandede sig for nylig i debatten om de trusler og andre modbydeligheder, som kvindelige politikere i Danmark udsættes for på de sociale medier.

Det gjorde hun på hendes Facebook-side. I stedet for at udtrykke medfølelse med dem, der bliver udsat for disse ting, vendte Pia Kjærsgaard fokus over på sig selv. Hun er simpelthen forarget over, at "DR først for alvor beskæftiger sig med problemet, når det berører venstrefløjen" (Kjærsgaards Facebook-side, 7.11.14), og at der aldrig har været talt om, hvad hun er blevet udsat for.

Projekt Antifa havde planlagt at skrive en kommentar om Kjærsgaards hykleri, konspirationstanker om venstrefløjen og mediernes "samarbejde" samt hendes fuldstændige ignorering af de hadske kommentarer, som hun eller nogle af hendes partifæller ofte kommer med. Men Rune Engelbreth Larsen kom os i forkøbet med sin kommentar på Politiken i går (den 12. november). Vi synes, den rammer plet, og derfor har vi i stedet valgt at linke til hans indlæg: Rune Engelbreth Larsen: "Nu føler Pia Kjærsgaard sig pludselig forbigået"