8. april 2013

Nye tvangsudvisninger til Afghanistan bliver udført i dag

Initiativet ”Her er plads” opfordrer alle til at vise modstand mod tvangsudvisningerne. I aften klokken 18.05 udvises angiveligt seks mænd til Afghanistan. I alt er det planlagt, at 415 afghanske flygtninge udvises af Danmark.

Politiet oplyser i dag, at de lige nu ikke udviser kvinder til Afghanistan, på grund af den usikre situation i landet. Men udvisningerne af mænd fortsætter. Næste gang sker i dag klokken 18.05 fra Kastrup til Kabul over Istanbul. Denne praksis skiller familiemedlemmer fra hinanden og stiller adskilte, enlige familiemedlemmer i en yderst sårbar situation når de lander i Kabul.

Zobeida Mirzais søn, er en af unge mænd, der skal udvises i dag. Han skal udvises alene. Han mor befinder sig stadig i Danmark, men har også fået afslag på asyl, på trods af at hendes ene søn og mand er blevet slået ihjel i Afghanistan. Udover dette, sidder Zobeida Mirzais i kørestol, lider af leddegigt, knogleskørhed, sukkersyge og posttraumatisk stress. Alt sammen ikke nok til, at den danske stat giver hende asyl, eller humanitær opholdstilladelse. Læs artikel i Metroexpress

Initiativet ”Her er plads” opfordrer alle til at ringe til politiet eller til Turkish Airlines, der udfører udvisningerne.

Her et uddrag fra initiativets pressemeddelelse:

Skriv og ring til politiet og Turkish Airlines i dag!

Ring til politiet: 33 14 88 88 (Rigspolitiet - bliv stillet om til Nationalt Udlændinge Center.)

- Spørg til Zobeidas og hendes søns sag og vis din modstand.
- Spørg om der er flere af de udviste, der har familiemedlemmer i Danmark, de splittes fra i dag.
- Sig til politiet at de bør stoppe tvangsudvisningerne.

*Ring og skriv til Turkish Airlines: +45 33 14 40 55

- Spørg til tvangsudvisningerne og vis din modstand.
- Skriv til Turkish Airlines: Her er plads

Skriv til Justitsministeren: Her er plads

Find selv på andet at gøre - her er flyers som oplyser om tvangsudvisninger: http://hererplads.wordpress.com/hva...

Meld gerne tilbage på vores facebookside og fortæl hvad de siger (hvis der er tale om personoplysninger, så lad være eller send i stedet en mail til hererplads@gmail.com )