4. oktober 2014

Nørrebros natteliv er ikke et fristed

De seneste uger er der sket overfald på Nørrebro, hvor kvinder er blevet angrebet i nattelivet, fordi de har sagt fra overfor chikane. Projekt Antifa har taget en snak med to af de involverede.

Projekt Antifa mødtes med de to kvinder, som natten til lørdag d. 27. september blev groft overfaldet på Nørrebro i København. Begge kvinder har deres gang på Nørrebro og er organiserede på den københavnske venstrefløj.

”Siger du fra, er du ingenting”

Signe og Amanda var ude og drikke en øl med nogle venner på Trabi Bar på Nørrebro og blev senere overfaldet foran baren, umiddelbart efter lukketid. To unge mænd, som også befandt sig foran baren, begyndte at snakke til dem, og jargonen blev hurtigt sexistisk og ubehagelig. Da Amanda gik frem til dem og bad dem holde kæft, blev de to mænd aggressive og en løb frem og sparkede hende i hovedet. Herefter mistede hun bevidstheden og blev sparket gentagende gange mens hun lå på jorden.

”Som kvinde forventes det af en, at man at kigger ned i jorden og vender hovedet den anden vej, når man udsættes for sexistiske tilråb på gaden. Siger man fra, så mister man sin værdi som menneske og bliver i stedet et objekt som fortjener at blive overfaldet og trampet på” siger Amanda, der har tydelige blå mærker i både ansigtet og på kroppen efter weekendens overfald.

Signe nikker og er også mærkbart berørt af situationen. De har begge to deltaget i flere voldsomme demonstrationer det seneste halve år i bl.a. Stockholm og Malmø, men weekendens overfald er alligevel noget andet. Det er sket midt på Nørrebro, et sted de begge har stærk tilknytning til både personligt og politisk. Signe forklarer at hun ikke længere føler sig tryg og kigger sig over skulderen når hun går på gaden. ”Jeg vil gerne tro at den slags ikke sker på Nørrebro, men her er ikke anderledes end alle andre steder. Det handler om, at vi skal blive bedre til at huske, at nogle gange er de kampe, vi kæmper lige for næsen af os”.

De politiske kampe må forenes

Den feministiske kamp er noget som de begge to ofte har med sig i dagligdagen, men som ikke altid får den opmærksomhed i politiske sammenhænge som de kunne ønske sig. De mener begge at der er meget fokus på racisme og antifascisme i det venstreorienterede arbejde, men at de forskellige kampe må kombineres – ellers giver kampene simpelthen ikke mening. ”Hvis nogen siger noget racistisk reagerer de fleste med det samme og taler imod det, sådan er det ikke altid med sexisme. Selvom jeg også oplever at blive udsat for racisme, så er det tit sexismen som jeg står alene med,” fortæller Amanda.

Det er ikke første gang hun oplever voldelige reaktioner når kvinder sig fra. Også udenfor Bolsjefabrikken har hun oplevet venner blive overfaldet efter at have modsat sig ubehagelige kommentarer. De mener begge at det nogle gange gør det svært at finde styrken til at sætte sig imod alt det lort man som kvinde udsættes for, men at det samtidigt også er vigtigt at sige fra.

”Politiet er sgu ligeglade”

Efter overfaldet blev Amanda og Signe lukket ind på Trabi Bar af rengøringspersonalet og vaskede blodet af sig. De ringende efter en ambulance, fordi de frygtede at Amanda havde brækket næsen. Hurtigt blev de dog enige om at tage en taxa til skadestuen og gik ud på gaden for at vente på den. Uden for baren dukkede politiet op, i selskab med de to overfaldsmænd. Her blev en mand, der havde forsøgt at hjælpe Amanda under overfaldet, beskyldt for at have slået de to overfaldsmænd og politiet afhørte alle involverede. Til sidst tog politiet manden fra Amanda og Signes selskab med på stationen.

Politiet troede ikke på os og fandt det mere sandsynligt at der havde været slagsmål mellem tre mænd end at jeg var blevet uprovokeret overfaldet. Det gør mig så fucking vred og situationen var helt surrealistisk. Efterfølgende har jeg forsøgt at anmelde overfaldet, men politiet mener at jeg udelukkende har gjort det for at beskytte min ven” fortæller Amanda. Signe nikker og forklarer hvor absurd det er, at netop overfaldmændene nu er de forurettede, i hvert fald hvis man kigger i politiets sagsmappe. ”Det er lige præcis sådan noget, som gør, at man ikke gider anmelde eller kontakte politiet, fordi de sgu dybest set er ligeglade med os”.

Nørrebro er altid vores

Trods weekendens overfald er Amanda og Signe helt klar på at mødes med Projekt Antifa på Blågårds Plads. Nørrebro er stadig det sted som de begge føler sig hjemme.

”Nørrebro er et sted hvor mange minioritetsgrupper kæmper mod undertrykkelse. Det er stadigvæk det sted jeg føler mig allermest tryg og hvor jeg kan puste ud. Men vi skal huske at bakke hinanden op i de kampe vi kæmper og ikke føre fx antiracistisk kamp og glemme alle andre kampe,” siger Amanda.

De er begge to glade for at der nu indkaldes til demonstration fredag den 10. oktober som en reaktion på bl.a. deres oplevelse i weekenden. De håber begge at så mange som muligt vil dukke op til demonstrationen og være med til at vise at der ikke skal være plads til idioter på Nørrebro.

”Nørrebro skal være et fristed, men det må heller ikke blive en sovepude. Vi skal også kunne være kritiske til ting der sker i vores nærmiljø og vi skal turde handle på det. Det handler om at være tro mod sig selv og bakke hinanden op” siger Signe.

Du kan læse mere om weekendens overfald her

Information om demonstrationen den 10. oktober finder du her

I artiklen omtales de to kvinder med opdigtede navne, deres rigtige navne er PA-redaktionen bekendt.