12. juni 2012

No Border Camp: For en verden uden grænser

No Border Stockholm afholder 17-24 juni en No Border-camp, hvor aktivister fra hele Europa ventes at deltage.

Ideen med campen er, at samles, diskuttere og samtidig aktionere, for på den måde at vise, at en verden uden grænser ikke er så utopisk som det måtte lyde. Arrangørerne forklarer:

“Flere antiracistiske organisationer har i løbet af de seneste år forsøgt, at gøre opmærksom på tvangsudvisninger af mennesker, som en del af en efterhånden mere og mere umenneskelig europæisk flygtningepolitik. I dette spiller Sverige en stor rolle. Grænserne rundt om og indenfor EU fører direkte til at mennesker bliver forfulgt, nægtes retten til et værdigt liv og en tryg tilværelse. No Border er en del af den internationale antiracistiske bevægelse, som forsøger at synliggøre grænserne som på voldsom vis påvirker menneskers liv, imens mange i Sverige og andre europæiske lande blot ser på – eller rettere kigger væk.”

Aktiviteterne starter ud med en demonstration den 17. juni gennem det centrale Stockholm, og resten af lejr-ugen kan man forvente aktioner, workshops, diskussioner samt en god mulighed for at udvide sit netværk. Den stockholmske gruppe står for demonstrationen den 17. juni, samt infrastruktur i lejr mv., men derudover er resten af programmet fordelt på en lang række politiske grupper, som kan bidrage med deres egen tilgang til flygtninge - og indvandrerpolitik.

Lejren vil være placeret i bydelen Akalla, som bl.a. er kendt for at rumme en stor befolkningsgruppe, med anden etnisk baggrund end svensk.

Se noborderstockholm.org for mere information.