9. november 2013

Nazistisk lynmanifestation i København

25-30 nazister gennemførte her til aften, på 75-årsdagen for Krystalnatten, en lynmanifestation i København.

Ved ambassaden efterlod nazisterne en dødsrune af træ samt en buket blomster. Begge dele blev bragt til Nørrebro og destrueret kort tid efter markeringen.

Her til aften gennemførte nazister fra Danmarks Nationale Front en kort manifestation ved den græske ambassade i København i solidaritet med Gyldent Daggry. Det skete samtidig med en lignende markering i Stockholm, gennemført af Svenska Motståndsrörelsen. Markeringen var ikke annonceret på forhånd, og de 25-30 nazister blev eskorteret af store mængder uniformeret og civilklædt politi fra Østerport og de få hundrede meter ned til ambassaden. Efter 10-15 minutter med slagord og taler gik de tilbage til Østerport, hvor de splittede op.

På grund af demoens korte varighed nåede ingen antifascister frem.