29. maj 2012

Nazistisk hærværk mod frihedskæmpermonument i København

I løbet af pinsen er mindesmærket på Esplanaden for de danske kommunister, der blev dræbt i frihedskampen, blevet udsat for nazistisk graffitihærværk.

Ukendte gerningspersoner har i løbet pinseweekenden malet store hagekors på for- og bagsiden af mindesmærket for de danske kommunister, der gav deres liv i kampen mod nazismen under besættelsen 1940-45. Derudover er der malet "C18" og "Cob18" på siderne af monumentet – en reference til den nynazistiske terrorgruppe "Combat 18", der var aktive i 1990’erne og kendt for bl.a. brevbombeterror. Hærværket er sket med sort spraymaling. Hærværket sker få uger efter Projekt Antifas historiske rundvisning lagde vejen forbi netop det monument.

Vigtigt antifascistisk monument

Monumentet med Knud Nellemoses skulptur ”Ung mand såret” blev rejst i 1996 af den danske stat på Esplanaden ved Frihedsmuseet i København, som en anerkendelse af kommunisternes indsats i frihedskampen under Nazitysklands besættelse af Danmark 1940-45. De danske kommunister spillede en central rolle i modstandskampen, og stod bag opbygningen af den første sabotageorganisation Kommunistiske Partisaner – KOPA, det senere BOPA.

Derudover blev kommunisterne udsat for en ulovlig kriminalisering i forbindelse med krigsudbruddet mellem Nazityskland og Sovjetunionen i juni 1941. Den danske regering valgte nemlig efter tysk ønske, og i strid med grundloven, at internere en lang række ledende danske kommunister, først i Vestre Fængsel og siden i Horserødlejren. I august 1941 valgte man helt at forbyde "kommunistiske Foreninger og kommunistisk Virksomhed” med en grundlovstridig lov, der blev gjort gældende med tilbagevirkende kraft, for at hjemle arrestationerne af de danske kommunister. Da samarbejdet med tyskerne ophørte i august 1943, overtog tyskerne Horserødlejren. 150 af de internerede fra lejren, blev sammen med de danske jøder udskibet fra Langelinie i København til koncentrationslejre i Polen. De danske kommunister havnede i KZ-lejren Stutthof.

22 af de deporterede kommunister omkom under deres fangenskab, mens et større antal blev dræbt under modstandsarbejde eller henrettet af tyskerne. Først 51 år efter besættelsen fik de danske kommunister en officiel anerkendelse af staten, i form af monumentet ved Frihedsmuseet.

Ikke første gang

Mindesmærket for de danske kommunister har før været udsat for fascistisk hærværk. I november 2008 blev det således overhældt det med maling af ukendte gerningspersoner fra det yderste højre. I den forbindelse nægtede Københavns Kommune i første omgang at fjerne malingen med henvisning til, at det ansvar måtte tilfalde de to kommunistiske partier DKP og KPiD. Efter en henvendelse til daværende kulturminister Carina Christensen måtte kommunen dog erkende sin pligt over for det offentligt ejede monument og rense det.