2. december 2012

Nazister i det schweiziske militær: Nu reagerer politikerne

For nylig afslørede en schweizisk avis, at en række nynazister bruger værnepligten til våbentræning. Nu vil politikerne agere.

Topnazisten Dominic Lüthard, der er tidligere straffet, har også været i militæret.

De fleste nynazister i Schweiz har indtil videre uhindret aftjent deres værnepligt, men det vil politikerne nu skride ind overfor.

En anden soldat, er den 20-årige L.S. På sin overarm har han tatoveret en ørn, der i sine fødder holder et sort hagekors. Han er aktiv i den internationale naziorganisation Hammerskins. Det voldelige nynazistiske netværk organiserer regelmæssigt kamptræning for sine tilhængere og overvåges derfor af den schweiziske efterretningstjeneste.

Deres efterforskning viser, at L.S. ikke er den eneste. Flere håndfulde nynazister har uden problemer aftjent deres værnepligt i Schweiz. En schweizisk søndagsavis ligger inde med billeder af 27 værnepligtige, som på internettet praler med højreekstreme holdninger.

Endnu mere interessant er det, at flere nynazister har opnået førende stillinger i militæret. For eksempel R.M., som på sin facebookprofil prædiker, at den hvide race ”fortsat er førende”. På sit soveværelse har han et SS-flag hængende. Alligevel blev han efter den obligatoriske værnepligt i Thun som soldat udnævnt til vagtmester.

En anden nynazist, G.S., er endda blevet udnævnt til oberstløjtnant. Nynazisten fra Genève sidder som den første ikke-franskmand i ledelsen af den højreekstremistiske franske gruppe Bloc Identitaire. Den 14. maj holdt han en tale til en demonstration i Lyon i Frankrig. I talen roste han grækerne for at være vågnet op. Han henviste til det fascistiske parti Golden Dawn, som regelmæssigt tager på jagt efter migranter og laver brutale overfald. Efter demonstrationen har der været flere tilfælde af overgreb på udlændinge i Lyon.

Sikkerhedspolitiker vil udelukke nynazister fra militæret

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange højreekstremister, der aftjener schweizisk værnepligt. Militærets pressechef Christoph Brunner negligerer, at nynazister i militæret skulle være et problem: Ud fra, at der i alt er 140.000 aktive værnepligtige betegner han situationen som mere eller mindre uproblematisk.

Men nyheden om disse sager chokerer politikere fra venstre til højre. Præsidenten for den sikkerhedspolitiske kommission, Chantal Galladé, som kommer fra Socialpartiet (SP) kræver, at nynazister fuldstændig udelukkes fra militæret. Hun mener, at mændene udgør en sikkerhedsrisiko for Schweiz og skader militærets troværdighed. Chantal Galladé siger: ”Sikkerhedsforanstaltningerne har åbenbart ikke fungeret.”

Også en anden politiker fra parlamentet synes, at opdagelsen er problematisk. Hans Fehr fra Schweizisk Folkeparti (SVP) indrømmer, at der uden tvivl er tale om en potentiel trussel, og at det må tages alvorligt. Han mener, at militærets opgave er at holde øje med disse personer og i givet fald udelukke dem fra tjenesten.

Militærets hænder er dog bundet. I Schweiz er kun voldelig ekstremisme strafbart. Ifølge den gældende lovgivning om militæret kan ingen udelukkes fra militæret uden en dom. De eneste muligheder er at undlade at genindkalde personen og at ikke forfremme. Loven kan ikke udelukke personer fra værnepligten, fordi de tilhører en politisk gruppe og har nazistiske tatoveringer, fortæller militærets pressechef.

Medlemmerne af sikkerhedkomitéen vil nu ændre det. ”Der er et hul i sikkerheden, som vi hurtigst muligt skal have lukket,” lyder det.

Og det er kun muligt at gøre med en lovændring. Medlemmerne af sikkerhedskomitéen forventer, at militærchef André Blattmann og forsvarsminister Ueli Maurer tager stilling til problematikken. For Marcus Graf, vicepræsident for det schweiziske officersselskab (SOG), går en lovændring for langt. ”Militæret er et spejlbillede af samfundet. Det betyder i sagens natur, at enhver tankegang er repræsenteret. Værnepligten gælder for enhver, uanset ideologi.”

Militæret kan udelukke mennesker, som tidligere er dømt. Men det viser sig, at militæret kun bruger den mulighed halvhjertet. Dominic Lüthard (som Projekt Antifa tidligere har omtalt) har pletter på straffeattesten, men gennemførte i 2011 uden problemer sin værnepligt. Han er præsident for PnoS (Partiet af nationalsindede schweizere) og frontmand i det nazistiske band Indiziert.

Lüthard optrådte i 2005 til Fest der Völker i det østtyske Thüringen. Det formodes, at nynazisterne i den forbindelse samlede penge ind til terrortrioen NSU (Nationalsocialistisk Undergrund). Desuden fik Lüthard i august i opmærksomhed af efterretningstjenesten, fordi han optrådte som hovedorganisator for nazimarchen på Rütli i forbindelse med fejringen af den schweiziske nationaldag. På Rütli bliver der den 1. august hvert år afholdt den såkaldte “Rütli ed” for at fejre dannelsen af Schweiz. Flere politikere plejer at holde taler her. I 2005 indvaderet nynazister Rütli, hvorefter der er kommet flere sikkerhedsforanstaltninger.

I sin tale spredte Lüthard had imod ”udenlandske lømler”. I tilfælde af grove forbrydelser mente han i talen, at der kun var en løsning: ”Stil dem op ad væggen og skyd løs!”

Han skal i retten, fordi han er sigtet for racediskrimination. Militæret har dog stadig ikke den dag i dag foretaget sig noget. Til marts vender Lüthard tilbage til militæret.

Også personer med domme skal aftjene deres værnepligt

Hvorfor reagerede de ansvarlige ikke? Pressechefen Brunner vil ikke tage stilling til de enkelte personer. I princippet gælder værnepligten også for personer med pletter på straffeattesten. Han peger på, at nynazister i militæret stadig er en sjælden ting, og at alle, der bliver rekrutter og kadetter bliver kontrolleret. På den måde bliver værnepligtige med ekstremistisk baggrund hvert år forhindret i at få en militær karriere. Desuden har der i flere år været sat mere fokus på problemerne med ektremisme i kadetafdelingen, siger han.

I 2002 oprettede man ”Bureau for ekstremisme i militæret”. Ressourcerne er dog begrænsede, da stillingen kun er besat af én person på deltid. Sidste år undersøgte den ansvarlige 26 personer i militæret, men det var i de fleste sager presse og borgere, der havde gjort ham opmærksom på personerne. Efter hvad miltærets pressechef siger, drejer det sig primært om højreekstreme. Antallet af folk som man har haft øget fokus på har ligget stabilt de seneste år, siger han.

Flere ressourcer til onlineundersøgelse

Militæret benytter sig af de sociale medier i efterforskingen. De værnepligtiges facebookprofiler bliver gennemset af militærpolitet for indhold, der ifølge loven er relevant. Der bliver søgt efter henvisninger til strafbare handlinger.

Allerede i 2010 konstaterede ”Bureau for ekstremisme i militæret”, at de med flere ressourcer kunne udføre efterforskningen mere grundigt. Men ingenting har ændret sig. Pressechefen indrømmer, at flere midler ville være en fordel.