17. april 2015

Nazister ansøger om at få godkendt deres parti

Den svenske nazi-organisation Svenska Motståndsrörelsen har ansøgt om, at partiet Nordiska Motståndsrörelsen bliver registrereT af valgmyndighederne. Af ansøgningen fremgår det, at nazi-organisationen har samlet de 1500 underskrifter, det kræves for at kunne ansøge om partigodkendelse.

Svenska Motståndsrörelsen har tidligere meldt ud, at de vil danne en parlamentarisk gren af organisationen. Den 14. april registrerede valgmyndighederne Svenska Motståndsrörelsens ansøgning om kunne stille op med partiet Nordiska Motståndsrörelsen til et eventuelt valg. For at kunne registrere et parti kræver det 1500 underskrifter. Det er det lykkedes, Svenska Motståndsrörelsen at skaffe.

Nordiska Motståndsrörelsen beskriver sig i ansøgningen som en kamporganisation og som et politisk parti, der vil skabe et samlet Norden og som kan ”sikre de nordiske folks frihed og garantere deres etniske og kulturelle overlevelse.” Organisationen anfører, at den vil virke både parlamentarisk og udenomsparlamentarisk. I en podcast på Svenska Motståndsrörelsens hjemmeside udtaler Pär Öberg, som er byrådsmedlem på et mandat, som tilhører Sverigedemokraterne i Ludvika, at han regner med, at Nordiska Motståndsrörelsen får et mandat i Ludvika.

”Får vi ikke det, vil jeg se det som et personligt nederlag,” siger han og tilføjer, at de ikke forventer at få magten ad ”den parlamentariske vej”.

Nordiska Motståndsrörelsen skal som parti ledes af formand Klas Lund, som leder foretagendet og har magt til at udvælge medlemmer, som skal hjælpe ham i hans arbejde. Lund har også magt til at afsætte selvsamme medlemmer. For at kunne afsætte formand kræves det, at samtlige medlemmer i ledelsen samt formanden selv er enige i dette.

På et stormøde hvert andet år kan stemmeberettigede medlemmer stemme om, hvorvidt formanden skal forlænges. Bliver der stillet mistillid skal ledelsen komme med et forslag til en anden formand. Det er kun medlemmer, som ”kontinuerligt har været aktive i fem år eller mere”, som har stemmeret.

Aktivister i Svenska Motståndsrörelsen er kendte for voldsomme angreb på deres modstandere. Organisationen har blandt andet opfordret sine medlemmer til at være bevæbnede. Aktivister fra organisationen er flere gange blevet dømt for knivoverfald og for våbenloven.

Valgmyndighederne regner med at træffe en beslutning om ansøgningen inden for den næste måned.

Artiklen er oprindelig bragt hos svenske Expo og er skrevet af Daniel Vergara.

Læs den svenske artikel