11. august 2011

Nazisme går af i vask?

I weekenden var 400 nynazister samlet til en højreekstremistisk koncert arrangeret af NPD, i den østtyske by Gera. Med sig hjem havde de alle et overraskende budskab fra en antiracistisk gruppe.

Hvem bliver ikke begejstret for en gratis t-shirt uddelt til en koncert? Dette var også tilfældet i weekenden da 250 koncertdeltagere gladeligt tog imod en gratis t-shirt med teksten ”Hardcore Rebellen – National und Frei”(Hardcore rebeller – nationale og frie(red.)). Kort inden koncerten modtog NPD to pakker med i alt 250 t-shirts fra en anonym tilhænger. Hvad de ikke var klar over var at pakkerne i virkeligheden kom fra den tyske exitgruppe ”Exit-Deutschland”. Exit-Deutschland er en gruppe der hjælper afhoppede nazister ud af de højreekstreme miljøer og arbejder opsøgende for at få flere til at hoppe af. Dagen efter koncerten begyndte de nynazistiske alarmklokker at ringe. T-shirten havde et gemt budskab. Det viste sig at t-shirten efter en tur i vaskemaskinen havde et helt andet budskab. Nu stod der pludselig: ”Was Dein T-shirt kann, kannst Du auch – Wir helfen Dir Dich vom Rechtextremismus zu lösen.”(Hvad din T-shirt kan, kan du også – Vi hjælper dig med at kvitte højreekstremismen(red.)) Under teksten var en henvisning til exitgruppens hjemmeside.

Link til den danske exitgruppe