22. maj 2011

Nazikoncert og moddemonstration udskudt

Efter at have haft besøg af antifascister har kriseramte DNSB valgt at udskyde deres koncert til 6. august. Moddemonstrationen er derfor også flyttet.

Fredag omkring klokken halv to blev der sat en plakat for den antifascistiske demonstration i Greve 4. juni op på nazi-bunkerens plankeværk. En halv time senere meldte DNSB på deres hjemmeside, og DNF’s debatforum, ud, at deres koncert af ’praktiske grunde’ er flyttet til 6. august.

Antifascistisk Aktion, der står bag moddemonstrationen, har derfor valgt også at flytte sin demonstration. Tid og sted er det samme, klokken 15.00 på Hundige Station, det er kun datoen der er ændret.

Hvis DNSB alligevel skulle vælge at forsøge at gennemføre et arrangement den 4. juni, vil der blive organiseret en moddemonstration. I såfald vil der komme information her på siden, samt på sms.

Altså: Moddemonstrationen er flyttet til lørdag d. 6. august klokken 15.00. Samling på Hundige Station.

Se flyer