10. december 2010

Muffins mod nazioffensiv

På næste fredag går SUF Viborg på gaden - med kærlighed og muffins - for at gøre opmærksomme på det nye nazi-miljø i byen.

Arrangementet finder sted på gågaden i Viborg fredag den 17. december fra 15.00-16.30. Her vil SUF-Viborg uddele gratis muffins og gå i dialog med lokale om hvordan man kan forhindre århusianske tilstande i Domkirke-byen.

I sin indkaldelse skriver SUF-Viborg:

"Bybilledet i Viborg har længe været præget af klistermærker med nazistisk og fremmedfjendsk propaganda.

Men de intolerante skal ikke eje det offentlige rum. Vi mener at Viborg er en by hvor der skal være plads til alle uanset baggrund. Derfor arrangerer SUF-Viborg en lille happening hvor vi giver gratis muffins og klistermærker ud. For at vise at viborg er for alle og ikke kun dem med de rette holdninger og den rette hudfarve.

Så kom og få en snak om hvordan vi i fælleskab kan stå sammen imod intolerance, fremmedhad og nazisme."

Arrangementet kommer efter en periode med en markant stigning i nazi-aktiviteten i det midtjydske, efter DNSBs mini-führer Daniel Carlsen er flyttet til Viborg.

Facebook-event

Læs lederen "Lukket land for nazister"

Få styr på de vigtigste facts om Viborg