14. juli 2013

Mobilisering mod fascistisk ’hate-camp’ i Grækenland

Vi bringer her en opfordring fra vores kammerater i gruppen Crisis Mirror om at deltage i den internationale modstand mod de græske nynazister i Gyldent Daggry.

Pressemeddelelse 14. juli 2013

International mobilisering mod fascistisk ’hate-camp’ i Grækenland

Hvad sker der?

Den nynazistiske organisation Gyldent Daggry planlægger en stor international ’hate-camp’ i Kalamata, Grækenland 3. - 4. August 2013. Lokale antifascister er sammen med antifascister fra hele Europa i mellemtiden gået i gang med at forpurre deres forsøg på at organisere dette. Vi vil hermed opfordre alle andre antifascister til at deltage i at få aflyst dette fascistiske initiativ.

Hvem er Gyldent Daggry?

Gyldent Daggry er en nynazistisk organisation med 18 (ud af 300) pladser i det græske parlament. Organisationen står åbenlyst bag adskillige drab og forfølgelser af immigranter og politiske modstandere. De ligger ikke skjul på deres nynazistiske agenda og har ved flere lejligheder hyldet Hitler og folk fra det tidligere græske diktatur. Derudover samarbejder de ofte med politiet (50-60% af politikorpset stemte på Gyldent Daggry ved seneste valg) og påvirker i det hele taget regeringen i deres daglige angreb på immigranter og arbejderklassen.

Hvad for en ’hate-camp’?

Gyldent Daggry er lige nu i gang med at forberede sig på en stor international ’hate-camp’, med deltagere fra flere ny-nazistiske og fascistiske organisationer i Europa. Gyldent Daggry har valgt d. 4. August som dato da dette er dagen for den tidligere græske diktator Metaxas kup.

Hvad er Kalamata?

Kalamata er en by med stor turisme, beliggende i den sydlige del af Grækenland. Byen har en meget lille antifascistisk bevægelse og kæmper dagligt i mindretal mod det højreorienterede bystyre.

Hvad gør vi?

Antifascister fra Tyskland har taget initiativ til at øge presset på bystyret i Kalamata, således at ’hate-campen’ bliver aflyst. Helt praktisk foregår det ved, at folk ringer og skriver til borgmesteren og andre af byens autoriteter og meddeler at de vil aflyse deres planlagte ferie. Crisis Mirror opfordrer alle andre til at gøre det samme.

Hvordan gør man?

Skriv et brev eller ring til bystyret i Kalamata og meddel at du vil aflyse din planlagte ferie, med den begrundelse at du ikke vil holde ferie i en by der støtter Gyldent Daggrys nynazistiske agenda og/eller at du ikke føler dig sikker i en by fuld af fascister.

Telefon nummeret på borgmesteren i Kalamata: 0030 2721360700 E-mail på borgmesteren i Kalamata: polites@dimos-kalamatas.gr or info@kalamata.gr

Ingen rum for fascisme!

Crisis Mirror - www.crisismirror.info