27. marts 2011

Massiv politiindsats sikrede nazimarch

Lørdag gennemførte 250 nazister fra blandt andet NPD og Freie Kameradschaften en march igennem Lübeck mens et firecifret antal politibetjente holdt byen i et jerngreb.

De københavnske antifascister tvinges af næsten lige så mange betjente til at forlade blokade-området.

Fra Danmark var cirka 120 antifascister afsted i tre busser, en fra Jylland og to fra København. Busserne var organiseret af henholdsvis Jyske Antifascister og Antifascistisk Aktion.

Allerede ved grænsen blev det klart, at politiet prioriterede det højt, at beskytte nazisterne. En deling tyske betjente, med selskab af en enkelt dansk betjent i dansk uniform, tjekkede id og gennemsøgte de to busser fra København i Puttgarden. Efter en halv times tid fik de lov at fortsætte.

Så let slap den jyske bus ikke. På den dansk-tyske grænse blev den tilbageholdt i hele tre timer. En smule forsinket nåede den dog frem i Lübeck i tide til dagens modstand mod nazi-marchen.

For alle 120 danske antifascister var planen at deltage i den centrale blokade tæt på byens banegård. Det var fra banegården at marchen skulle starte, og i en nærliggende rundkørsel skulle ruten blokeres. Så langt nåede de to københavnske busser dog aldrig. Aktivisterne hoppede ud af busserne mindre end en kilometer fra blokadepunktet, men blev efter to-tre minutters hastig gang stoppet af mere end 10 gruppevogne. Efter halvanden times registrering og visitation blev den store københavner-gruppe eskorteret over en af Lübecks mange broer til den "forkerte" side af jernbanen - den modsatte af hvor nazisterne skulle marchere - med en besked om, at man ville blive eskorteret ud af landet hvis man vendte tilbage.

I dagens anledning havde politiet delt byen i to - med jernbanelegemet som skillelinie. Alle de centrale broer over jernbanen var afspærret af store politistyrker og vandkanoner. Politiets klare mål var at holde den nordvestlige del fri for antifascister, så nazisterne kunne marchere som planlagt. Den plan gennemførte de med en vis succés.

Det springende punkt var, at de antifascister der var fanget på den sydøstlige side af banelegemet ikke kunne komme over broerne. De københavnske antifascister splittede derfor ud i flere mindre grupper, der kom ud på en lang gåtur for at nå frem til de fjerntliggende broer der ikke var dækket af politi. Kort før nazimarchen officielt skulle starte klokken tolv var store dele af de københavnske grupper nået over broer uden for byen, og nærmede sig march-ruten.

På det tidspunkt havde politiet desværre allerede ryddet den centrale blokade i rundkørslen ved banegården. En blandet gruppe af folk fra både de jyske og københavnske busser samt lokale antifascister forsøgte herefter, igennem boligområder, baggårde og kolonihaver, at trænge ind på marchruten og etablere nye blokader. Et stærkt forsøg lige omkring nazimarchens start blev mødt af hævede knipler og peberspray fra politiets side, og trængt tilbage.

Sådan bølgede eftermiddagen frem og tilbage. Større og mindre grupper af både tyske, danske og svenske antifascister trængte flere gange ind på marchruten, flere gange meget tæt på nazisterne, men blev hver gang fjernet af et meget brutalt politi. Desuden blev nazi-marchen enkelte steder udsat for sten- og flaskekast fra mindre grupper af antifascister.

Den største succes havde en sit-down blokade på marchens sidste tredjedel. På trods af voldsomme overgreb fra politiets side, holdt blokaden fast, med den konsekvens, at politiet afkortede den sidste del af marchruten.

Til sidst blev nazisterne eskorteret ud af byen af politiet, mens antifascisterne gjorde sig klar på busturen hjem.

Ud over de forskellige blokader var der samlet en bred og folkelig demonstration med mellem 1000-1500 deltagere fra forskellige fagforeninger, kirkelige grupper og sociale initiativer foran banegården.

Dagen endte med omkring 20 anholdte antifascister.