26. april 2010

1. maj i antifascismens tegn

Vær med til at stoppe en nazimarch, demonstrer imod statens kriminalisering af politisk arbejde, eller fyr den af med antifascisterne bag søen i Fælledparken.

Arbejdernes internationale kampdag ser i sandhed ud til at blive en kampdag. Der er flere vigtige antifascistiske arrangementer på tapetet i år. Her ser vi på et par af dem.

Stop nazimarchen i Helsingborg

Tag med Antifascistisk Aktion til Helsingborg og gå sammen med antifascister fra hele Sverige, for at stoppe nazisternes marchplaner.

Nazistiske organisationer fra både Danmark og Sverige forsøger, at kuppe 1. maj og gøre det til en højreekstrem mærkedag. De strømmer til den skånske by Helsingborg denne dag, for at sprede deres fascistiske had i gaderne.

Kampen mod fascismen kender ingen nationale grænser – tag med og støt de svenske kammerater.

Infomøde tirsdag 27/4, i Folkets Hus kl. 18. Læs mere om Antifascistisk 1. maj i Helsingborg.

Demonstration mod kriminalisering af de sociale bevægelser

I København indkaldes til en demo imod den repression, hvormed staten prøver at stoppe de sociale bevægelser. Med værktøjer som terrorloven og lømmelpakken forsøger de at kontrollere os. Dommene over solidaritetsbevægelsen (Fighters+Lovers og Oprør m.fl.), politiets brutale fremfærd ved klimatopmødet og terroranklagerne mod den antifascistiske bevægelse er bare nogle eksempler.

Demonstrationen begynder på Nytorv kl. 12 og går til Antifascistisk 1. maj i Fælledparken.

Antifascistisk 1. maj i Fælledparken

Traditionen tro er der festlig kampstemning, når Antifascist Culture Club, Antifascistisk Aktion og Strictly Underground sammen inviterer til antifascistisk 1. maj, bag søen i Fælledparken. I år står arrangementet i den urbane modstands tegn.

Her er hvad arrangørerne selv siger:

Vi fejrer modstanden mod alle de tendenser, der forsøger at kvæle den mangfoldighed og rummelighed, der kendetegner storbyen. Hvad enten det drejer sig om kampen mod diskriminerende og ydmygende visitationszoner; om retten til at sove på byens varmeriste uden at få pigge i ryggen; om retten til seksuelle møder i det offentlige rum; eller om kampen for retten til at åbent at bekæmpe fascister, når de overfalder sagesløse mennesker eller spreder deres fremmedfjendske budskaber om had.

KENY ARKANA
- Fra Marseille, Frankrig, er vi stolte af for første gang i Skandinavien at kunne byde velkommen til Keny Arkana! Keny startede som rapper i 1996 i Marseilles ghetto, og siden er hun blevet et af de største navne inden for fransk hip hop, både inden for og uden for landets grænser. Se hittet ’La Rage’ på YouTube

SISTERHOOD
- Fra St. Pauli, Hamborg præsenterer årets 1. maj Sister Hood og Sister Law. Med sig bringer de afrikansk dance, soca, tysk balkan, reggaeton – kort sagt, alt der skal til for at skabe svedigt kaos på Arbejdernes Internationale Kampdag!

SLUM’N’BASS
- Derudover vil Slum’n’Bass ft. Wendy Wonder, M-Cnatet, Pede Gøbb, Wobble Squad holde græsplænen brand varm.

Vi hører gerne fra dig, hvis du kender til andre antifascistiske demoer eller lignende, ude i landet. Send en mail til projektantifa@antifa.dk