29. marts 2011

Lübeck-turen: En reportage

En deltager fra turen til Lübeck d. 26 marts giver her et indblik i, hvordan dagen forløb.

Efter den særdeles vellykkede moddemonstration mod nazimarchen i Dresden, som jeg desværre ikke kunne deltage i, valgte jeg at tage med til Lübeck og være en del af blokaderne, for andet år i træk. Dagen skulle dog ikke gå helt som ventet.

Efter en problemfri tur med københavnerbusserne til færgen, mødte vi turens første forhindring. Som forventet stoppede det tyske politi os så snart vi var kørt af færgen. De lavede dog ikke den helt store kontrol, men tjekkede kun pas, og vi kørte efter kort tid videre mod Lübeck.

Vi ankom lidt over 08.00 til Lübeck, på den ”rigtige” side af broerne. Vi var på forhånd blevet informeret i busserne om, at blokaderne ville foregå på den nordlige side af den jernbanelinje der opdeler byen, så vi ville selvfølgelig forsøge at holde os der. Som sidste år havde politiet lavet en stor afspærring af mindst tre centrale broer i byen, og de førte dagen igennem strikt kontrol med de der forsøgte at krydse afspærringerne. Efter en kort gåtur i samlet flok, blev vi stoppet af tysk politi, der ikke ville lade os komme videre. Efter en smule forvirring om hvilken fløj vi tilhørte (hvilket siger en del om de tyske forhold og anti-antifabevægelsen), fik vi at vide, at vi skulle visiteres før vi kunne komme videre. Visitationen varede omkring halvanden time, men politiets indsats sluttede ikke her. Flankeret af betjente og et stort opbud salatfade, blev vi eskorteret til den ”forkerte” side af broen, og fik besked på at vi kunne deltage i den brede manifestation.

Efter lidt debat virkede det som, at der var konsensus omkring at splitte op i mindre grupper. Flere valgte at gå mod de nordlige broer, og nogle fik skiftet tøj for at kunne trænge igennem ”undercover”, hvilket viste sig at være en succes for flere.

Selv gik jeg sammen med min gruppe mod de sydlige broer. Vejen derhen var pakket med politi, og de første to broer var fuldstændigt lukket ned. Samtlige smutveje over sporene var spækket med nato-pigtråd og betjente patruljerede langs banelegemet. Til sidst besluttede vi os for at ringe til den tyske infotelefon, der kunne fortælle os, at der var åben bro et godt stykke væk, dog i vores retning. Efter en gåtur på omkring en time kunne vi endelig krydse en bro. Vi fik prajet en taxa, og blev kørt i retning mod naziruten. På dette tidspunkt, omkring kl. 13.00, var naziernes march allerede startet. Taxaen satte os af forholdsvis tæt ved naziruten, men vi blev igen mødt af et massivt politiopbud, visiteret, og til stor skuffelse sendt i modsatte retning. Efter flere forsøg, endte vi med at gå hele den lange vej tilbage, og endte igen ved den brede moddemo.

Ved moddemoen mødte vi en stor gruppe af vores århusianske kammerater, der som altid var friske! Vi gik derfor mod de nordlige broer, og fandt en der var åben. Via den nåede vi hele vejen hen til naziruten, ved hjælp af smutveje gennem krat. Få hundrede meter før ruten mødte vi en tysk aktivist, der kunne fortælle, at naziruten var blevet afkortet, og at de derfor ikke kom forbi os. Vi bevægede os derfor hastigt i retning af nazisterne, og endte ved banegården, hvor de var på vej til toget. Et sidste forsøg på at nå dem blev dog standset af politiet.

En smule skuffede, men i godt humør, gik vi til det alternative socialcenter ”Walli”, hvor vi mødtes med vores danske kammerater. Som sidste år var her donations-folkekøkken, kaffe og god stemning. Efter en sikker tur med bussen endte vi i København lidt over 22.00.

På trods af det lidt skuffende resultat af dagen, synes jeg det var det værd. Trods alt fik de fungerende blokader nazisternes rute forkortet, og vores blotte tilstedeværelse sikrer at nazisterne aldrig vil kunne gå frit rundt i byen, men altid skal eskorteres af en enormt politiopbud.