16. februar 2010

Logokonkurrence for ARN Århus

Antiracistisk Netværk i Århus er på jagt efter et logo der kan tegne netværkets grafiske profil. Derfor udloves nu en konkurrence hvor alle kan deltage.

Antiracistisk Netværk i Århus har eksisteret i en årrække, men har aldrig fået et officielt logo. Derfor udlover netværket nu en flaske god cubansk rom samt en af netværkets støtte-tshirts, til den der leverer det bedste bud på et kommende ARN Århus-logo.

Reglerne er simple:

* Logoet skal indeholde netværkets navn.

* Logoet skal afleveres i stort format så det kan skaleres til brug på f.eks. plakater og tøj i fremtiden.

* Konkurrencens deadline er tirsdag den 23. februar klokken 18.00.

Alle forslag bedes sendt til arnaarhus@gmail.com.

Vinderen afsløres sidst i februar!