4. juni 2013

Le Pen ser ud til at miste immunitet og risikerer racisme-retssag

Lederen af det ultra højreorienterede franske parti Front National, Marine Le Pen, risikerer nu sigtelse for at opildne til racisme.

De franske myndigheder havde åbnet en sag mod Le Pen allerede i 2011 efter, at hun sammenlignede bedende muslimer i gaderne, med den nazistiske besættelse af Frankrig under den Anden Verdenskrig. Som medlem af Europaparlamentet (MEP), havde hun imidlertid immunitet mod retsforfølgelse og sagen blev droppet.

Denne beskyttende immunitet er nu blevet fjernet ved en hemmelig afstemning i sidste uge, af et udvalg i EU-parlamentet.

Da EU-parlamentets retsudvalg første gang forsøgte at behandle sagen, undlod Marine Le Pen at dukke op. I sidste uge sendte hun en anden fransk MEP i hendes sted.

Hele parlamentet skal nu ratificere beslutningen, men dette forventes at være en ren formalitet.

Le Pen´s udtalelse om de bedende muslimer faldt til en parti sammenkomst i den syd-franske by Lyon. Her sagde hun; ”.. dem der vil snakke om besættelsen, de kan snakke om når muslimer bruger gaderne til at bede fordi moskeerne er overfyldte, for det svare til besættelsen (nazisternes) af fransk territorium.”

At bede i gaderne blev forbudt i Paris i 2011 efter tiltagende pres fra højrefløjen.

Ifølge statistiske skøn har omkring seks millioner franskmænd, knapt 10 % af befolkningen, deres rødder i Frankrigs tidligere nordafrikanske kolonier.

Denne befolkningsgruppe, hvoraf mange er muslimer, står meget tit for skud når det gælder nationalisme, migration og integrations debatten i Frankrig. Retten til at praktisere religion i det offentlige rum har de sidste år gang på gang været grund til heftig politisk debat i Frankrig og hver gang især med islam og muslimerne i fokus.

Le Pen og resten af den franske højrefløj har med deres islamofobiske og fremmedfjendske retorik skubbet Frankrig langt til højre og Frankrig blev tidligere på året det første land i EU til at forbyde brugen af islamiske slør i offentligheden.

Ophævelsen af Le Pen´s immunitet baner vejen for de franske myndigheder til at forfølge sagen mod Le Pen, som ved sidste års præsidentvalg formåede at få 18 % af stemmerne i første runde, på sit dybt fremmedfjendsk, nationalistisk og islamofobisk program.