17. februar 2012

Le Pen dømt for revisionisme

Den forhadte fransk racist Jean-Marie Le Pen fik torsdag en betinget fængselsstraf for at forklejne Nazitysklands forbrydelser.

Årsagen til dommen var en udtalelse i 2005 om at Nazitysklands besættelse af Frankrig under Anden Verdenskrig ikke var "specielt inhuman, selv om der var undtagelser".

Det er ikke første gang den franske fascismes gudfader har givet udtryk for at Hitlers troppers forbrydelser ikke var værd at spilde tid på. Både i 1987 og igen i 1996 kom han med kommentarer om at "koncentrationslejre kun var en detalje i Anden Verdenskrig".

Jean-Marie Le Pen dannede i 1972 det fascistiske parti Front National, et parti der i dag ledes af hans datter Marine Le Pen.