7. november 2012

Krystalnatsmarkeringer i hele landet

På fredag mindes ofrene for nazisternes voldsomme overgreb over hele Tyskland og Østrig den 9. november 1938.

Markering af Krystalnatten i Helsingborg 2010.

I Hvidovre, København, Rønne, Skive, Svendborg og Århus er der manifestationer. Dagen er desværre stadigvæk uhyggelig aktuel. Både fordi historien om nazismens rædsler risikerer at gå i glemmebogen, når de sidste øjenvidner en dag går bort, og fordi forfølgelse af religiøse, seksuelle og etniske minoriteter stadig truer mennesker tilværelser og liv.

74 år efter – Aldrig mere krystalnat!

Læs om Krystalnatten i Tyskland i 1938

Læs om, hvorfor udtrykket krystalnat ikke bruges i Tyskland

Se hvor du kan markere krystalnatten fredag den 9. november

Hvidovre

Manifestation med fakler kl. 19.00 ved Medborgerhuset. Bagefter er der oplæg fra Aya Mortaq, der sætter lys på forholdet mellem grønlænderne i Danmark og danskerne og på mekanismerne, hvor fordomme stigmatiserer mennesker, kulturer og racer.

Arrangører: Enhedslisten, Liste T, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.

København

Fakkelmanifestation på Nytorv kl. 17. Her taler Hans Goldstein (New Outlook), som oplevede Krystalnatten i Wien 1938, Kurt Lindholm Lau, medieretoriker, Kenneth Engberg, LGBT Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner). Musik: Verdensstjernerne. Mødeleder er Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke.

Arrangører: Krystalnatinitiativet.

Rønne

På Laksetorv i Rønne er der Krystalnat-manifestation kl. 16.30.

Skive

I Skive er der fakkelmanifesation kl. 16.00 med tale ved Lektor Rigmor Gade.

Arrangører: Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Skive

Svendborg

Fakkelmanifestation kl. 17 på Lilletorv. Musik ved Per Nyboe, fællessang og tale ved præst Bodil Hindsholm Hansen, ordfører for bevægelsen Et Anstændigt Danmark.

Arrangører: er Anti-Racistisk Netværk med støtte fra Enhedslisten, TRABB og SOS mod racisme.

Århus

Antiracistisk Netværk i Aarhus (ARN), Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og Enhedslisten inviterer til demonstration for frihed til forskellighed, for mangfoldighed og imod hate crimes.

kl. 18.30 Fakkeloptog og taler med start på Rådhuspladsen - BEMÆRK NYT STED!

I forbindelse med demonstrationen vil Aarhus mod krig og terror kl. 20 opføre stykket EXILE på Hovedbiblioteket.

Arrangør: Antiracistisk Netværk i Aarhus (ARN), Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og Enhedslisten til demonstration for frihed til forskellighed, for mangfoldighed og imod hate crimes. Lad os aldrig opleve endnu en krystalnat!