10. november 2009

Krystalnatsdemonstrationer i hele landet

Mandag blev 71-årsdagen for Krystalnatten mindet ved manifestationer landet over. I syv forskellige byer markede antifascister, at vi aldrig må glemme nazisternes forbrydelser.

Cirka 250 personer deltog - i silende regnvejr - i Krystalnatsmanifestationen i København.

Mandag den 9. november blev Krystalnatten mindet landet over. Manifestationerne var præget af voldsomt regnvejr, men forløb dog som planlagt. I København deltog 250 personer i en demonstration arrangeret af Krystalnats-initiativet, der støttes af en lang række faglige, religiøse og politiske grupper.

Foto: På trods af regnen deltog op i mod hundrede mennesker i den århusianske markering af 71-årsdagen for Krystalnatten.

I Århus deltog små hundrede personer i en demonstration på Rådshuspladsen. I Aalborg afholdte Antiracistisk Netværk demonstration på Gammeltorv, mens der i Svendborg var omkring 150 personer mødt frem på Torvet.

Endvidere var der manifestationer i Køge, Haderslev og Hvidovre.