9. marts 2011

Hvad vil du gerne spørge Charlotte Johannsen om?

Om en måneds tid løber foredragene med forfatteren Charlotte Johannsen af stablen i København og Århus. Nu kan du påvirke hvad hun skal fortælle om.

Hvad synes du er mest interessant at høre om: White Prides gadevold, rekrutteringen og politiseringen af unge racister i Barndommen og Nysir, de organisatoriske diskussioner i Vederfølner eller noget helt fjerde?

Du kan nu stille dine spørgsmål til Charlotte Johannsen ved enten at sende en email til os på kontakt@projektantifa.dk eller ved at skrive til os på Facebook. Vi videreformidler derefter spørgsmålene til forfatterinden. Vi kan naturligvis ikke garantere at alle spørgsmål bliver besvaret.

Der er allerede 101 tilmeldte i Århus og 129 i København, samt mere end 190 "måske’er" i begge byer, og vi glæder os meget til at se jer allesammen!

I København arrangeres foredrag i af Projekt Antifa og Ungdomshuset i samarbejde. Det løber af stablen torsdag den 31. marts klokken 20.00 i Ungdomshuset på Dortheavej 61, 2400 København NV. Der vil inden foredraget være folkekøkken.

I Århus arrangeres foredraget af Projekt Antifa i samarbejde med Antiracistisk Netværk i Århus. Det finder sted torsdag den 7. april klokken 19.30 i Enhedslistens lokaler i Mindegade 10, Århus C. Dørene åbnes klokken 19.00 - kom i god tid!

Facebook-event (Århus)

Flyer (Århus)

Facebook-event (København)

Flyer (København)