15. august 2009

Hess-tema: Den perfekte privatsekretær – historien om Rudolf Hess

Nazisten Rudolf Hess er, efter Adolf Hitler, den mest sagnomspundne person fra Det Tredje Rige, blandt dagens højreekstremister. Vi har taget et kig på historien om Hitlers stedfortræder.

Foto: Nazister hylder Rudolf Hess ved mindesmarch i Tyskland.

Rudolf Hess blev født i den ægyptiske havneby Alexandria i 1894, som den ældste af fire børn. Hans far, Fritz Hess, var en bayersk handelsmand. Som med så mange andre såkaldte udlandstyskere, led også familien Hess af en overdreven nationalisme, der gjorde sig udslag i en romantisering af det tyske kejserrige. Man følte sig ”mere tysk end tyskerne” skal en bekendt af familien Hess senere have sagt.

Der var ingen tvivl om at Rudolf Hess fremtid lå indenfor familievirksomheden, og hans skolegang i først en privatskole med tyske lærere, og senere på kostskolen i Bad Godesberg var derfor allerede fra starten rettet imod denne uundgåelige skæbne. Rudolf Hess var efter alt at dømme en gennemsnitlig elev, der var bedre til de naturvidenskabelige fag end til de sproglige. Der er ikke noget der tyder på, at den unge Rudolf ikke har haft en barndom som så mange andre unge fra det bedre borgerskab på den tid; en dominerende, fjern far og en kærlig og varm mor.

Efter Bad Godesberg fortsatte Rudolf Hess, efter faderens ønske, på Handelsskole i Schweiz. Vejen lå altså åben for, at Rudolf Hess skulle gå i faderens fodspor, og selv blive købmand. Men i sensommeren 1914 kastes Europa ud i en altomfattende krig, og ridende på en bølge af begejstring og nationalisme melder Rudolf Hess sig i august samme år sig under kejserens faner. Dette sker imod faderens ønske, og det er første gang den unge Hess åbent går i mod sin faders ønsker.

Hess var utålmodig, og nærmest bange for at krigen skulle slutte før han kom i kamp. Han skulle dog få al den krig han tørstede efter. Hans enhed, det I. Bayeriske infanteriregiment, kæmpede på vestfronten i den fastfrossede stillingskrig, fra skyttegrav til skyttegrav. Hess havde fra sin opdragelse alle forudsætninger for at blive en god soldat, og blev forfremmet både i 1915 og 1917. Selvom at Hess, som krigen skred frem, måtte erkende at en hurtig sejr over Frankrig var en illusion, var der ingen tvivl at spore hos løjtnant Hess. Selv ikke en kugle i lungerne kunne drukne hans begejstring, selvom det nær havde kostet ham livet. Da han var kommet sig over sine sår, ledsagede han et reservekompagni til vestfronten. I dette kompagni befandt sig også den østrigske korporal Adolf Hitler. Der er dog ingen indikationer på, at de to skulle have vekslet mange ord under dette korte, tilfældige møde. I 1918 fik Rudolf Hess opfyldt et brændende ønske, da han blev overflyttet til flyvertropperne. Eliteflyverne havde nærmest mytisk status under den første verdenskrig, og i Tyskland var det navne som von Richthofen og Göring, folk begejstredes over. Første Verdenskrig sluttede før løjtnant Hess nåede at skyde nogen ned, men han bibeholdt sin begejstring for flyvningen.

For Rudolf Hess, som så mange andre i hans situation, var kejserrigets sammenbrud i november 1918 en katastrofe og en personlig krise. Han skød skylden på den hjemlige venstrefløj, der havde talt imod krigen, og dolket soldaterne i ryggen. Denne venstrefløj havde, ifølge Hess, det direkte ansvar for nederlaget, kejserrigets sammenbrud og oprettelsen af den forhadte Weimarrepublik – en opfattelse han delte med tusindvis af tyskere. Som om dette ikke var nok, havde briterne efter krigen beslaglagt familiens ejendomme i Ægypten, og dermed tildelt familien Hess en enorm økonomisk lussing. Rudolf Hess’ liv var i krise.

Umiddelbart efter krigen var Tyskland et stort kaos, med politiske slagsmål og mord, revolutioner og kontra-revolutioner. Under indflydelse af dette betændte klima meldte den tidligere frontsoldat sig ind i den hemmelige loge Thuleselskabet. En forening med højreradikale, anti-semitiske og anti-marxistiske formål. Hess blev medlem i 1919, og meldte sig samtidig ind i det paramilitære frikorps Epp, der kæmpede i mod Münchens socialistiske delstatsregering. I Thuleselskabet mødte Rudolf Hess senere berygtede med nazister som Alfred Rosenberg og Hans Frank. Rudolf Hess havde fundet et politisk ståsted efter nederlaget i 1918, og som veteran fra krigen kunne han komme på universitet uden studentereksamen.

På universitet i München mødte Hess professor Karl Haushofer, der underviste i "geopolitik". Disse to udviklede et nært forhold, og Hess fandt i professoren en erstatning for den autoritetsperson hans liv havde manglet. Haushofers grundtese var "Lebensraum" (plads til livsudfoldelse), som han mente at det tyske folk manglede, og som skulle findes mod øst. En idé som senere blev et af nazismens kardinalpunkter.

Hess’ privatliv var meget jordnært. Han røg ikke, drak ikke og gik ikke med damer. I 1920 møder han dog den unge Ilse Pröhl, og hun bliver senere hans hans kone. Ilse Hess føder kun et barn, Wolf Rüdiger Hess. Samme år møder Rudolf Hess igen Adolf Hitler, efter at denne har talt ved et arrangemnet. Hess falder med det samme for Hitler og vier derefter sit liv til Hitler og den national-socialistiske idé. Hess har fundet sin Fører. Hitler har på sin side fundet den oplagte discipel, særligt fordi Hess forstod at lytte, og Hitler elskede at holde taler.

I 1921 havde Hitler vundet magten i Deutsche Arbeiterpartei (DAP), og partiet har skiftet navn til Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP). Hess er på dette tidspunkt både Hitlers sekretær, og fuldtids partisoldat. Han satte plakater op, delte løbesedler ud, organiserede partiets militante fløj SA, og deltog i værtshusslagsmål med politiske modstandere. I løbet at de næste par år, vokser partiet støt og roligt, imens den økonomiske og politiske situation i Tyskland blev mere og mere usikker. Inspireret af sit store forbillede, den italienske fascistleder Benito Mussolinis magtovertagelse i Italien, beslutter Hitler sig for at gennemføre et væbnet kup imod først delstatsregeringen, og senere imod centralregeringen i Berlin. Som med Mussolini og fascisternes march mod Rom, vil Hitler marchere med sine brunskjorter imod Berlin. Hess er med på første række, da Hitler iværksætter sit Ølstue-kup den 8. November 1923.

Kuppet slår som bekendt fejl, og Hess afsoner efterfølgende en kortere dom i Landsberg-fængslet. Under opholdet i Landsberg assisterer Hess Hitler med at skrive Mein Kampf.

Under nazisternes kamp frem mod statsmagten er Hess en utrættelig partiaktivist, og er aldrig langt fra Hitlers side. Selvom der ikke er tale om noget ligeværdigt forhold er der ingen tvivl om at Hitler virkelig holder af og sætter pris på sin sekretær. Han nævner i en samtale i 1942 Hess som en af de to personer han virkelig har holdt af.

Efter den nazistiske magtovertagelse i januar 1933, bliver Hess udnævnt til rigminister uden portefølje, Han bliver også udnævnt til Førerens stedfortræder i partiet. Rudolf Hess spiller en vigtig rolle i nazipartiet, og tilhører den inderste kreds omkring Hitler. Som årene går bliver udenrigspolitikken vigtigere end indenrigspolitikken, og Hess’ indflydelse mindskes. Selvom han selvfølgelig støtter Hitler fuldt og fast, er Hess skrækslagen over udsigten til endnu en krig, og fortvivlet over krigen mod England, som han havde håbet ville blive en allieret. På samme tid er han endnu mere bekymret over sin manglende tilknytning til Hitler, og over at være blevet udmanøvreret af sin egen sekretær Martin Bormann.

Den 10. maj 1941 flyver Hess fra den bayerske universitetsby Augsburg, på trods af at Hitler tidligere har givet sin discipel flyveforbud. Hess flyver over den Engelske Kanal, og springer ud med faldskærm over den lille skotske by Renfrewshire. Under landingen brækker han sin ankel. Han bliver efterfølgende arresteret af en lokal bondemand.

Efter alt at dømme har Hess troet, at han kunne overtale Hertugen af Hamilton til at indgå i fredsforhandlinger med Tyskland. Hess skal have været af den overbevisning, at Hertugen af Hamilton var modstander af den engelske premierminister Winston Churchill, der i den nazistiske inderkreds blev set som den hovedansvarlige for krigsudbruddet. Den engelske efterretningstjeneste udsætter Hess for lange og intense forhør, men kommer hurtigt til den konklusion, at manden er blevet gal.

Indtil krigsafslutningen i maj 1945 sidder Rudolf Hess fængslet i England. Under Nürnberg-domstolen i 1946 blev han fundet skyldig i forbrydelser imod freden, og dømt til fængsel på livstid.

Rudolf Hess tilbragte 41 år i krigsforbryderfængslet i Spandau, fra 1966 og frem som fængslets eneste fange. Rudolf Hess begik selvmord i 1987. Han blev begravet i familiegravstedet i Wunsiedel, et sted der senere har haft en voldsom tiltrækning for alverdens nazister. For at undgå at det samme skete der, blev fængslet i Spandau revet ned efter Hess’ død.

En af de sidste ting Rudolf Hess sagde under Nürnberg-retsagen, var at han intet fortrød, og netop af den grund, er manden i dag et ikon for nazister og højreradikale verden over.