10. august 2009

Hess-tema: 15 års fiasko

Danske nazister har siden 1995 forgæves forsøgt at skabe tradition for en Hess-march i Danmark. Vi kigger her nærmere på march-forsøgene på dansk jord.

Foto: Jonni Hansen med venner ved Hess-marchen i Roskilde i 1995.

De sidste 15 år har de danske nazister, primært fra Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), forsøgt at få etableret en tradition for at mindes den døde topnazist Rudolf Hess ved en demonstrationsmarch i Danmark. Rudolf Hess vandt i 1987 en særlig plads i mange nazihjerter, fordi han aldrig angrede, før han begik selvmord i fængslet, hvor han afsonede en livstidsdom for sine forbrydelser under anden verdenskrig.

Demonstrationsforsøgene er ikke gået stille af sig, men er blevet mødt med stor modstand. Kun enkelte gange er det lykkedes at gennemføre en mindre march under stort hemmelighedskræmmeri med hjælp fra udenlandske nazister. Historien har vist, at de danske nazister ikke har styrken til selv at gennemføre en opreklameret demonstration. Heller ikke på årsdagen for Rudolf Hess’ død, der ellers kan siges at være nazisternes svar på juleaften. Sidst de forsøgte endte det med, at lederen af DNSB blev anholdt og varetægtsfængslet efter et hidsighedsanfald.

Første gang de danske nazister forsøgte at gennemføre den såkaldte Hess-march i Danmark var i Roskilde den 19. august 1995, otte år efter hans død. DNSB havde indkaldt bredt på det yderste højre i hele norden, og et par hundrede nazister fra ind- og udland dukkede op. Det skulle de aldrig have gjort. Det blev en rigtig dårlig dag – for dem.

Til trods for massiv politibeskyttelse måtte nazisterne opgive deres ærinde. Lokale og tilrejsende antiracister blokerede pladser og veje i hele byen. Da politiet tvang de fredelige blokader tilbage valgte nogle at ty til hårdere midler. Nazisterne blev angrebet af både Roskilde-borgere og autonome. Da nazisterne til sidst tog flugten fra byen, var der ikke mange ruder tilbage i deres busser.

Den antifascistiske succes i 1995 kan være en af årsagerne til, at det aldrig er lykkedes for nazisterne, at få en Hess-march op at stå i Danmark. Kort sagt kan man sige, at antifascisterne fik en kanon-oplevelse af, at modstand betaler sig. Også selvom det er lidt ulovligt. Nazisterne skulle derimod forsøge at rejse sig fra en fiasko på niveau med Adolf Hitlers kunstkarriere.

Alligevel forsøgte DNSB igen allerede i 1997, til 10 års jubilæet for Rudolf Hess’ død. Igen var det planen at marchere i Roskilde, men byen blev belejret af antifascister. Derfor valgte nazisterne i stedet at marchere i Køge. Det blev begyndelsen på en årrække, hvor marcherne blev flyttet i sidste øjeblik eller afholdt meget tidligt om morgenen, for at undgå protesterne.

Kombinationen af store fredelige protester og militante aktioner har vist sig at være den vindende cocktail mod Hess-marcherne, ligesom mod andre fascistiske initiativer. Gennem årene er der blevet langt imellem demonstrationerne og stadig mere hemmelighedskræmmeri omkring dem, for at undgå mobilisering fra antiracister. Nazisterne er meget bevidste om, at der altid vil komme mange flere antifascister og antiracister end nazister, hvis de lægger kortene på bordet. Derfor forsøger de som regel at holde deres planer hemmelige så længe som muligt.

Selvom det er svært at finde ud af hvor og hvornår man skal møde op, så er nazi-marcherne i Danmark forholdsvist populære i udlandet. I Sverige og Tyskland er det ulovligt at bære hagekors og lave heil-hilsen. For tyske og svenske nazister er turene derfor en kærkommen lejlighed til at få undersøgt om armen stadig kan strækkes helt ud. Særligt de seneste år, har tyske nazister gerne ville til Danmark, fordi de tyske domstole har strammet forbuddet mod marcherne der.

De skærpede regler i Tyskland er baggrunden for, at nazister i 2005 og 2007 har marcheret i den jyske by Kolding, kun halvanden times kørsel fra den dansk-tyske grænse. Selvom de danske nazister stadig forsøger at holde tid og sted for marcherne hemmeligt, så er det igen lykkedes for antifascister, at få spoleret Hess-marchen. Da marchen den 18. august 2007 endnu engang gik fuldstændigt i opløsning, blev det for meget for DNSB’s leder, Jonni Hansen. For snurrende kameraer lod han sin frustration gå ud over den nærmeste politibetjent. Det førte til, at seere landet over, på 20-årsdagen for Rudolf Hess’ død, i aftenens tv-aviser, kunne muntre sig med, at se den kluntede danske nazileder slutte festdagen af med håndjern på og ansigtet presset godt ned i den danske muld.

Se også en liste med nazister og andre højreekstremes demonstrationer i Danmark siden 1993 hos Redox.